
Det danske U17 landshold gjorde rent bord i Holland og slog Italien
–
–

Vandt turneringen suverænt og sluttede ubesejret i holdets 6 kampe
Inden vi går over til de tørre tal og vurderinger, er der grund til at kippe med det danske ”cricketflag”.
U.17.landsholdet gjorde mere end deres pligt ved at gå ubesejret gennem turneringen.
På forhånd kunne vi godt se potentialet i dette hold, hvis man ville arbejde sammen og bevare en holdånd, som holdet nok har erhvervet sig via de testkampe og det arbejde de to trænere Jeremy Bray og Frederik Klokker har udført.
Kronen på værket var måske ikke sejren i dag over det svageste hold Italien, men nok mere, at holdet var i stand til at bevare koncentrationen og respekten, selv om man havde vundet turneringen og at opgaven var en kamp mod det vel nok dårligste hold, som skulle vindes.
–

Denne præstation betyder naturligvis meget for de unge spillere, men den betyder også meget for DCF, og det elitearbejde, man trofast arbejder med i forbundet. Ingen tvivl om, at det internationale Cricket-forbund har lagt mærke til dette U.17.landshold, hvor mange af spillerne går en stor fremtid i møde som elitespillere i DCF. Mon ikke trænerne har meddelt de lykkelige spillere, at det var en stor præstation, men at de allerede nu godt kan se frem til næste sæson, hvor den endelige kvalifikationturnering går løs mod 3 hold Irland, Skotland og jersey, der er væsentlig bedre end de hold vi har dystet mod i denne turnering. Kender jeg de to trænere ret, ser de den kommende opgave som en udfordring, hvor arbejdet med holdet vil blive endnu mere intensiveret.
–

Om selve kampen i dag mod Italien, kan man vist godt tillade sig at fastslå, at der var tale om en kamp, der naturligvis skulle opfattes seriøst og koncentreret, men alligevel en opgave som vi på forhånd vidste, at det var noget vi skulle have overstået på en professionel måde. Det gjorde holdet også- Italien var første ved gærdet og der er vel ikke så meget at sige til, at de prøvede stort set at blive inde ved gærdet uden på nogen måde at gøre sig store tanker om, at være i stand til at producere noget særligt. De italienske gærder faldt i et relativt moderat tempo- de mistede halvdelen af deres spillere efter 24 over for kun 38 points-resten af arbejdet for det danske hold, sørgede i sær Saud Munir for, da han tog 5 gærder for 18 points, medens Shangeev Thas tog 3 for 9 på sine 10 overs. Italien endte med 54 på 35 overs med åbningsgærdet Anisur Rahman som bedst med 18 points på 90 bolde!
Denne opgave tog kun 10 overs for det danske hold, som passerede for tabet af 2 gærder – Saud Munir (28) og Azaan Ur-Rehman (18 not out) sidstnævnte, som måske ikke er den mest hurtig-scorende, har næsten hver gang forstået den opgave at blive derinde, når man får tildelt en åbningstjans. Danmark 55 for 2 på 10,2 overs.
–

Træner Frederik Klokker, der sammen med Jeremy Bray har formået at få spillerne til at tænke over, når de laver godt som skidt, at der findes en udvej. ”Vi har fået utrolig meget ud af det video-arbejde, som vi bruger fra de kampe vi har afviklet, og som vi direkte konfronterer spillerne med. Ofte får spillerne et helt andet syn for sagen, når de sort på hvidt ser tingenes tilstand , vi har turneringen igennem klart været det bedste hold, og vi ser løbende en positiv udvikling med dette hold” udtaler Frederik Klokker.
Jørgen Jønsson