skip to Main Content
Det danske U.18.landshold tabte klart til Skotland efter en god præstation 4

Det danske U18-landshold tabte klart til Skotland efter en god præstation

  • Skrevet af: Jørgen Jønsson

 

Ganske vist vandt Skotland med 72 points men det danske hold gav ikke op

Keeper Daniel Kølbæk er parat som keeper, spillede også en god kamp ved gærdet

På forhånd var det spændende tema om det danske hold ville være i stand til at give de stærke skotter en god kamp, og det gjorde de danske spillere.

Rapporterne fra Jersey går på, at det danske hold, stort set halvlegen igennem spillede godt i marken og bowlede udmærket.

Selv om Skotland battede godt og koncentreret, var det danske markhold alligevel i stand til at holde runraten under de 5,0 de første 40 overs. Vores bowling var fordelt på 7 kastere, og den dyreste Oliver Hald Damgaard tog 2 for 55 på sine 10 overs, medens Shangeev Thas viste megen stabilitet og tog 1 for 32 på sine 10 overs.

Den skotske total blev 249 for 7, og træner Frederik Klokker mener at de fik 15-20 points for meget, men roste hele holdet for deres markspil og kastning generelt.

Danmarks store spiller i dag Shangeev Thas i flot “Jump” som bowler

Den danske gærdeside fik spillet sig op efter en meget dårlig start med 3 gærder nede for 18

Det danske hold fik ikke nogen god start ved gærdet – åbningsgærdet Jonas Henriksen gik for 5, medens den anden åbner Altermish Durrani lavede 0- Men da en velspillende Shangeev Thas gjorde sin entre, kom der mere system på det danske gærdespil- blandt andet en god gærdestand mellem ham og Magnus Kristensen hævede totalen til 75 inden Magnus(21) blev grebet ud. Den anden lille gode gærstand stod Shangeev for sammen med anfører Oliver Hald Damgaard(16). længere nede i gærdeordenen havde de to overraskelser Daniel Kølbæk, som scorede 27 som nummer 7 og Abdulla Mahmood (29) som nummer 9, en gærdestand på 20- begge spillere har nu været med til at gøre gærdesiden bredere i de næste kampe. Shangeev Thas var Danmarks bedste med 46 på 69 bolde.

Magnus Kristensen angriber et Skotsk gærde

Det danske landshold formåede at spille næsten alle overs (48), og begge trænere Bray og Klokker var tilfreds med det de så, nemlig et godt kæmpende ungdomslandshold, der aldrig gav op, selv om de var i modvind. Denne gejst får holdet sandelig også brug for i morgen, hvor det gælder det formentlig bedste hold Irland.

Kan det danske hold bevare gejsten, vi mangler bare at kunne få de første af holdets bedre gærdespillere rigtig i gang, så vi får en bedre start, end den i dag, hvem ved, så kan vi nok også give Irland en god kamp i morgen.

Så koncentreret ser en dansk batter nummer 7 Daniel Kølbæk ud når man vil lave runs

Jørgen Jønsson

 

Back To Top