
Vi gav Oman en lige kamp
Men gærdespillets mangler kostede en sejr
Det danske hold reddede sig igennem dagens kamp mod værterne fra Oman med æren i behold.
Det skyldes ene og alene holdets engagement i marken, hvor slowbowlerne blev godt bakket op af et vågent markspil, og hvor der kun var plads til en enkelt over til vores pacere – personificeret ved Basit Javed med en enkelt over- pitchens beskaffenhed bød de bløde kaster på gode forhold, og det så man også, da Oman kom i marken.

I dag havde vi så den glæde, nogle vil måske sige afsløring, at se det danske gærdespil live på Youtube. Det var tydeligt, at de fleste af vores gærdespillere var præget af de tidligere præstationer i de forrige kampe, hvor vi ikke har formået at score mere end højst 165 pr. halvleg. Det kan man som bekendt ikke vinde kampe med i et bedre selskab.

5 ude for 59 efter 16 overs var de nøgne kendsgerninger. Kun en gærdestand mellem Saif Ahmad og Anique Uddin på 64 points gjorde at vi i alt nåede 154 på 41,4 overs. Det var naturligvis en meget vigtig gærdestand af Saif og Anique. Men det var iøjnefaldende, at selv disse to, som normalt godt kan angribe boldene, hvor svært de havde ved at producere points. Ingen kritik af deres præstation, men mere afslørende, når man så hvor store problemer de havde med at bevæge sig rigtig i boldens bane og lidt uden for slaggrænsen, for at kunne spille bolden ud i V-et. Men stor respekt til Saif og Anique, der brugte henholdsvis 91 og 53 bolde til deres vigtige halvlege på 41 og 31. Begge spillede med stor koncentration.

Det danske hold solgte sig så dyrt som muligt med god og tæt slowbowling

Det viste sig ret hurtigt, at også vores langsomme kastere havde fået snerten af pitchen, som vi udnyttede lige så godt som Oman.
Vi havde 4 Oman-gærder ude for 72, og lidt senere fik vi yderligere fat, ærgerligt vi ikke havde scoret 25-30 points mere, så var det blevet en ren gyser. Nicolaj Damgaard, Bashir Shah, Saif Ahmad, Anique Uddin og Hamid Shah var alle billige og fordelte gærderne mellem sig.
Vi skulle helt hen i over nummer 47 før Oman scorede det vindende point og værterne vandt således kampen med 3 stående gærder og er ubesejret.
I morgen er der fridag, inden vi på torsdag skal møde et andet ubesejret hold, nemlig USA.
Jørgen Jønsson