skip to Main Content
Cricket indtryk fra Caribien

Cricketindtryk fra Caribien

  • Skrevet af: Alex Olsen

Denne rejseberetning er modtaget fra vores tidligere formand Claus B. Hansen.

Cricket, palmer og reggaemusik
På øen St. Vincent i det sydlige Caribien bor Carl Peter Graversen, som er født og opvokset i Nykøbing Mors. Her lærte han at spille cricket i NCC og blev en stabil spiller på klubbens andethold, hvor han leverede en til tider giftig in swinger. Efter at have stået i lære hos den lokale isenkræmmer flyttede Carl Peter til Odense. Her spillede han i flere sæsoner for Odense Cricket Club og sommetider for Pressens CC, inden han endte i London og blev tjener/køkkenchef.

Adspurgt hvorfor han er endt på St. Vincent, svarer Carl Peter – kombinationen af cricket, palmer og reggaemusik har altid fascineret mig og førte til adskillige rejser til Trinidad, Så efter en del år i London blev min jamaicanske kone Maxine og jeg derfor enige om at udskifte det regnfulde England med det solfyldte Caribien. Min kone ville gerne bo på Barbados og jeg på Trinidad, så vi endte midt imellem – på St. Vincent. Her lever Carl Peter med kone og søn i et nybygget hus, hvorfra man kan se det azurblå caribiske hav. Han kan efter indbringende hussalg i London nu trække sig tilbage fra arbejdslivet. Huset er tilmeldt Airbnb – ordningen, og Carl Peter modtager meget gerne danske gæster – især de cricket interessede af slagsen.

Man kan kontakte ham via Airbnb på mail cgraversen@yahoo.dk eller Messenger.

Cricketindtryk fra Caribien

Skribenten ved statuen af sin barndoms crickethelt Gary Sobers

Verdens bedste all-rounder.
Pludselig var den der… statuen af min barndoms crickethelt… Sir Garfield Sobers født 1936 ….placeret ved indgangen til det imponerende Kensington Oval cricketstadion i Bridgetown, Barbados. For mig er Gary Sobers den bedste all round cricketspiller – verden endnu har set. Han var min barndoms crickethelt, når vi spillede gadecricket i 1960’ernes Nykøbing Mors. Sobers kunne det hele.  I perioden 1954-74 spillede han 93 testmatches for Vestindien. Han var venstrehåndet og kunne som kaster krydre sin ortodokse   slowbowling  med en chinaman. Hvis omstændighederne krævede det forvandlede han sig og kastede fastmedium sving og seam bolde. Hans bedste kasteresultat i test cricket var 6 for 73. Han tog ialt 235 testgærder med et gennemsnit på 34,03 per gærde.

Som gærdespiller var Gary Sobers enestående. Han scorede over 8000 point med et gennemsnit på 57,78 per innings.  Hans højeste score var 365 NOT out mod Pakistan i 1958.

En enestående præstation var det, da Gary Sobers scorede seks 6’ere i een over i en countymatch.

Selvfølgelig var Sobers også en fremragende markspiller – hurtig og utroligt smidig.

Han blev anfører for det vestindiske testhold – en position, man kun får, hvis man har en stor forståelse for og kunnen udi spillet. Han havde endda den ære at være anfører for Rest of the World, da dette hold spillede mod England. I 1975 blev han slået til ridder af den engelske dronning for sin indsats for cricketspillet. Sobers er i dag en ældre gentleman, der spiller lidt golf og har sit portræt hængende i klubhuset i Barbados Golf Club, hvor han har fået en stor international turnering opkaldt efter sig.

Sir Garfield Sobers – den fuldendte cricketspiller og sportsmand!

Se her den tidligere australske fastbowler Dennis Lillee udtale sig om Gary Sobers .https://www.youtube.com/watch?v=26mdmagrOTw

Denne cricketbane på St. -Vincent må være en af de smukkest beliggende i verden.

Cricket- intet over eller ved siden af!
Jeg havde nær glemt det… hvor fantastisk en sport cricket er! Cricketspillet giver folk af alle racer og religioner, alder, køn og social status et fælles sprog og noget at være sammen om.

Min sidste beretning fra Vestindien handler om dette. Efter at have hilst på statuen af Sir Garfield Sobers kørte jeg med taxa tværs igennem Bridgetown.

Taxachaufføren havde luret min interesse for cricket og vupti tonede en match mellem New Zealand og England, der i selv samme øjeblik spillede en 50 overs kamp i New Zealand, frem på hans computerskærm. Da følte jeg mig godt nok international. Tænk sig, at sidde i en taxa på Barbados og se en cricketkamp live fra Auckland. Der er godt nok sket noget siden den søndag eftermiddag i 1975, hvor jeg lige havde fået kørekort, mens jeg kørte på Vestmorsvej, og fumlede med bilens langbølgekanal. Pludselig skrattede World Cup finalen mellem Australien og Vestindien fra Lords Cricket Ground ud i bilens højttaler.

På hotellet, hvor vi boede bl.a sammen med en del englændere, blev der hver eftermiddag spillet strandcricket til stor moro for de deltagende børn, deres fædre, vestindiske hotelansatte, en enkelt pige af pakistansk afstamning og en 60-årig morsingbo, for hvem det ikke lykkedes at slå en sekser ud i det caribiske hav.

På rejsen havde jeg selskab af en tidligere ligatræner i håndbold. Han var synligt imponeret over det fællesskab, han oplevede cricket lynhurtigt kan skabe på tværs af kontinenter.

Ikke mange idrætsgrene kan bryste sig af at have samme tiltrækning og internationale touch som cricket.

Claus B. Hansen

Back To Top