skip to Main Content
Bronze til Svanholm, overlevelse til Herning og oprykning til Nørrebro 3

Bronze til Svanholm, overlevelse til Herning og oprykning til Nørrebro

  • Skrevet af: Alex Olsen

Broncevinderne st. fra venstre Gonas Henriksen, Saud Munie, Zishan Shah (anf) Umair Gazaii,Wahab Hashmi,Basit Gaved, Shakiil Ahmed, Knælende: Shabaz Shazad, Saad Ahmed, Hamid Shah,Zeshan Aslam, Zameer Khan
Broncevinderne st. fra venstre Jonas Henriksen, Saud Munir, Zishan Shah (anf) Umair Gazali,Wahab Hashmi,Basit Javed, Shakil Ahmed, Knælende: Shabaz Shazad, Saad Ahmed, Hamid Shah, Zeshan Aslam, Zameer Khan

 

Det var nogle af de vigtigste overskrifter fra lørdagens kampe

På en flot, nærmest sommerdag, fik DCFs to bedste rækker afgjort nogle vigtige ting på den næstsidste officielle slutdag, hvor spændingen måske skal udsættes til næste weekend igen om det danske mesterskab. Hvis KB vinder over Skanderborg i morgen på Peter Bangsvej, skal der spilles en udsat kamp mellem Herning og Skanderborg på næste lørdag, og hvis Skanderborg vinder denne kamp, skal de drage til København dagen efter den 18.september for at spille den endelige DM-finale på KB

Unge Jonas Henriksen spiller for en gang skyld på tværs af bolden og bliver bowlet ud
Unge Jonas Henriksen spiller for en gang skyld på tværs af bolden og bliver bowlet ud

Dagens to kampe i København mellem Svanholm og AB samt Ishøj og Herning gav klare sejre til hjemmeholdene Svanholm og Ishøj.  Disse to resultater gav bronze til Svanholm og overlevelse til Herning, selv om sidstnævnte tabte til Ishøj, takket være Svanholms sejr over AB.

Naved Moughal AB driver
Naved Mughal AB driver
Svanholms anfører Zishan Shah var topscorer
Svanholms anfører Zishan Shah var topscorer

I kampen mellem Svanholm og AB på Svanholm Park valgte AB at batte først. AB gik til opgaven med en god vilje, og prøvede virkelig at spille sig til en anstændig halvleg. 174 for alle på 48 over blev det til, mod et afbudsramt Svanholm-hold, og det gav samtidig AB lidt mod på opgaven. Annique Uddin(48 på 48 bolde) spillede en flot halvleg for AB og forstærkede sin kandidatur til det endelige landshold. Bedste Svanholm-kaster var den hjemvendte fra Irland Hamid Shah med 4 gærder for 27. Holdet fra Bagsværd kæmpede godt i starten af deres marktur, hvor Svanholm havde valgt at give unge Jonas Henriksen chancen for at bevise, at han også som gærdespiller indeholder et stort potentiale. Jonas havde sat sig det delmål, at han først og fremmest skulle batte minimum 10 overs, og derefter langsomt og sikkert spille sig ind. Lad det være slået fast med det samme, dette mål, formåede han at indfri til fulde. Efter at Svanholm havde to ude for 7 points- Wahab Hashmi og Saud Munir- formåede Jonas (63) sammen med anfører Zishan Shah (79 not out), inden han blev bowlet ud, at producere en gærdestand sammen på 150 points, fornem præstation af begge, hvor Jonas på bedste vis fik sagt tak for tilliden til sin anfører.

Tænk, i vores "amatøridræt" er "nummerpigen" Rizwan Mahmood, som skal spille den afgørende DM-kamp mod KB i morgen
Tænk, i vores “amatøridræt” er “nummerpigen” Rizwan Mahmood, som skal spille den afgørende DM-kamp mod KB i morgen

Hvis man anede en form for spænding, blev den senere ødelagt af den omtalte flotte gærdestand, og Svanholm vandt med 7 stående gærder.   

Ishøj vandt over Herning, hvor det senere viste sig, at opgøret rent faktisk var betydningsløst

Telefonen eller internettet har formentlig været rødglødende i Ishøj, så længe jyderne ikke rigtig vidste om Svanholm ville besejre AB, således, at der stadigvæk ville være liv i spændingen i bunden. Kampen viste sig senere at være betydningsløs. Selv om Herning tabte til Ishøj med 55 points – Ishøj scorede først 202 for alle, hvor A. Sana(35) som nummer 9 fik rejst totalen mærkbart i Ishøjs halvleg., Bedste Herning bowler var E. Saumy med 3 gærder for 27.

Herning kom ud for lidt af en chokstart med 4 gærder ude for kun 19 points efter 7 overs, at holdet fik lappet noget på denne katastrofale start, var naturligvis prisværdig – Lars Hedegaard (32) og unge Oliver Damgaard Hald(28) fik rettet noget op på den faldne skude, og holdet endte med 147 og tabte med 55 points.

Nørrebro er det nye Elite-divisionshold efter sejr over Albertslund

Nørrebros vindere af 1.division yderst til højre står den tidligere landsholdspiller Rashid Ali (bror til formande Irfan, som hidkaldt holdleder, som må være titfreds med "brormands" arbejde
Nørrebros vindere af 1.division yderst til højre står den tidligere landsholdspiller Rashid Ali (bror til formanden Irfan, som hidkaldt holdleder, som må være tilfreds med “brormands” arbejde

   

Nørrebro, der har været ude i vanskelige situationer det seneste år- med mistet rettighed af deres nye klubhus pga dårlig kommunikation med Københavns kommune, hvor den nye formand Irfan Ali, har formået at få rettet op på tingene. Klubben har indgået i et frugtbart samarbejde med den nye klub Himalaya CC, hvor begge klubber på fornuftig vis, skal dele sol og vinde lige på det store anlæg på Kløvermarken. Københavns Kommune udtaler glæde over, at der er udsigt til, at man nu har to klubber, der er interesseret i at udvikle sig, ikke mindst på ungdomssiden. Nørrebro besejrede i dag Albertslund med 65 points, hvilket må være en personlig triumf for formand Irfan Ali, der virkelig har gjort et stort arbejde med at få genrejst Nørrebro-klubben. Nørrebro scorede 180 medens Albertslund lave 115. I den sidste 1.divisionskamp vandt Svanholm 2 over Glostrup, hvor sidstnævnte rykker ned i 2. division.

Jørgen Jønsson

Back To Top