skip to Main Content
Afbud med konsekvenser (Nu med video...)

Afbud med konsekvenser (Nu med video…)

  • Skrevet af: Gitte Vejen

Highlights Ishøjs halvleg                                                             Highlights Skanderborgs halvleg

Elitedivision Ishøj – Skanderborg

Når man kom til Ishøjs store bane (jeg havde bildt mig selv ind den var ikke så stor) ogn så Skanderborg gør sig klar fik man bange anelser. Skanderborg manglede en del af deres profiler – Anders Bülow, Chr. Peck, Mosse Christensen, begge Mahmood brødrene. Holdet var do anført af Michael Pedersen og Frederik Klokker var med plus Premachandran og Thanikaithsan. Der var derfor en del anden holds spillere med og det kom til at præge markspillet. Chr. Rasmussen var dagens åbningskaster da Ishøj vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet i en kamp kortet ned til 40 overs. Han kunne ikke finde retningen så han bidrog til udenomskontoen, der i dag modtog mange bidrag. I den anden ende kastede en ukendt nemlig Emil Simonsen. Han kastede med en god længde, men det kneb med retningen. Men han var medvirkende til at få Ishøjs øverste gærdeorden til at begå fejl og blive grebet ud. Men inden da scorede de også points og udnyttede de svage led i marken til at løbe 2 i stedet for én. Med 5 gærder nede for 118 så det ikke slemt ud for Skanderborg men D Khan ændrede dette med en aggressiv 56. Chancen var der nu for Ishøj for virkelig at lave en stor total men de smed de sidste gærder væk og blev kastet ud inden de 40 overs for 222. Simonsen og Mannan endte begge med 3 gærder hver.

På forhånd vill Skanderborgs svar være afhængig af hvad Michael Pedersen og Frederik Klokker kunne bikse sammen. Nu fik ZIlmer chancen som åbningsgærde men var tilbage i hytten efter 5 bolde. Heldigvis Sasitharan og Thanikaithasan undgik katastrofen. Thani var især aggresivt og det blev hans endeligt med 30 på tavlen. Skanderborg havde tydelige problemer med opspringet på Ishøjs pitch som ofte var lav. Det var en god ide ikke at spille for meget på tværs, men 3 Skanderborg folk gik ben for. Frederik Klokker kom ind og spillede en ankerrolle. Det betød at Skanderborg var bagefter i scoringshastighed. Da Sasitharan gik ben for kom Michael pedersen ind. Efter drinkspausen blev han grebet på første bold. Men Premachandran og Klokker lagde 47 ned indtil Klokker blev løbet ud i presset for points. Nu var der ingen tvivl at Skanderborg ikke kunne nå Ishøjs 122. Mannan fik pyntet lidt til sidste men Skanderborg endte på 146 da de 40 overs var kastet.

Altså en sejr til Ishøj på 76 points og et nederlag til Skanderborg der har konsekvenser i toppen af tabellen. Det lyder at Skanderborg stiller en stærkere hold i kampen mod AB.

Mannan slår til – fingeren er på vej op.

Ishøjs D Khan i aktion

Ja, Singh bliver løbet ud.

Frederik. Klokker elsker at sweepe

Back To Top