skip to Main Content

AB ud af 1 division.

  • Skrevet af: Peter Power
L Boldt c F Havmøller b OG Hanifi
Josch Jensen 4
J Jensen c and b M Pedersen
J Wiese b S Langholz
D Madurawala 4
C Müller c S Skov b OG Hanifi
O Butt c and b A Ahmad
Hauke Müller i aktion
Stefan Langholz 4
A Rasmussen+ c H Müller b C Müller
S Langholz c J Krüger b O Peters
Overbevisende appel uden effekt
Martin Pedersen 6 og 50*

1.division

I går spillede Elitedivisionen deres sidste spillerunde med Skanderborg som mester og Albertslund som nedrykker, mens søndag gjaldt det afslutningen af 1.division. Oprykning til Elitedivision er afgjort og det bliver Glostrup, mens interessen var mere om hvem der rykker ud. Tre hold stod lige inden dagens kampe Kolding, AB og Copenhagen. De to københavnske hold mødtes søndag, mens Kolding tog imod Husum. Derudover spillede Glostrup mod Esbjerg mens Ishøj II var i Svanholm.

I Kolding gik hjemmeholdet først i marken men blev lidt forsinket, da der kom et par byger. Senere kom solen dog frem og der var ikke flere afbrydelser. Lars Flemming Boldt har haft en stille sæson og i dag var ingen undtagelse da han blev grebet på en mistimet pull-shot. Husums force i starten kom fra Josch Jensen, der blev holdets topscorer med 26, men han blev grebet på en kikset slag af Martin Pedersen på egen kast . Jannick Wiese blev kastet ud af en perfect ind-swinger fra Stefan Langholz lige efter. Så det blev Dineth Madurawala (22) og Gerrit Müller (18) som førte Husum frem. Et par gærdefald betød, at der stod 99 for 6 på tavlen, men Husum havde Ole Peters (15), O Butt (10), Hauke Müller (11) og Jürg Krüger (13*) som de sidste gærdespillere og de sørgede for at Husum endte på 159. Koldings åbningskaster OG Hanifi tog 4 for 26 i sine 10 overs.

Video highlights Husum

Kolding fik ikke nogen blændende start da Anders Rasmussen blev grebet i gully for 1, men tavlen viste 19. Kolding fik en extra spiller som hed Hr. ekstra. Husum kastede 31 udenoms og nogen af dem var virkelige skæve i leg, så selve Jürgs lange arme som keeper ikke kunne nå. Der var ingen problemer med at gribe en kant fra Stefan Langholzs forsøg på en cut. A Ahmad kom slet ikke i gang før han blev grebet. Martin Pedersen kom ind og heldigvis for Kolding styrede begivenhederne, først sammen med Søren Skov og efter han blev kastet ud sammen med Rasmus Kirkmand. Martin nåede 50 med en sekser og sørgede for at Kolding vandt med 6 stående gærder.

Video highlights Kolding

I Gentofte spillede AB så mod Copenhagen i en kamp, der vil være afgørende i hvem der ville rykke ned. AB valgte at gå først til gærdet på deres pitch, som er kendt for at være vanskelig. Copenhagens Ahemdazi i hvert fald gjorde indhug ved at tage 3 hurtige gærder, så AB var 12 for 3. Åbningsgærde Sami Zeb (26) holdt dog stangen sammen først med Ahmed (11) og senere med anfører Jawad Ali (40). Sami Zeb faldt ben for med 79 for 6 på tavlen, så det blev Jawad Ali som trak det tunge læs med at få holdet over 100 sammen med Usman Ali (10) men ABs sidste gærdespillere ikke kunne tilføre meget. Da Hassanain Ali blev kastet som sidste mand viste tavlen 130. Copenhagen vidste at deres NRR var lav, så de satte mere tryk på fra starten anført af Umar Nawaz (40), Perveen Kumar (31*) og 32 udenoms. ABs kastere havde ikke heldet med sig bortset fra Ahmed der tog to gærder. De brugte 7 kastere i forsøget på at vende kampen, men Copenhagen passerede for tabet af kun 3 gærder.

Da Copenhagen og Kolding begge vandt deres kampe blev det AB som endte sidst og må ned i 2. division.

Der blev spillet 2 andre kampe i 1 division. I Solvangsparken havde Glostrup besøg af Esbjerg, der blev sendt til gærdet. Esbjerg havde kun Kasper Rubin med og da han ikke kunne score blev det Magnus Kristensen der blev topscorer med 25. Kun Jeppe Nielsen kunne assistere med 18 mens hele holdet var ude for 77. Glostrups Glen Larsen med de meget langsomme left arm spin tog 4 for 28, mens Frederik Klokker har fået et nyt liv som kaster med 2 for 19. Glostrup mistede 3 gærder for at passere med Aftab Ahmed med 29 som bedste.

På Svanholm Park havde Svanholm II besøg af Ishøj II, der valgte at gå først til gærdet. Holdet var i vanskeligheder med 8 gærder nede for 94, men en ubrudt niende gærdestand af Sana (45*) og Ashraf (33*) løftede holdet til 158 i en kamp reduceret til 45 overs. De 158 viste sig at være alt for meget for Svanholm, der næsten kollapsede og var ude for 58. Khan tog 3 gærder mens Sana tog 2 med kun to gærdespillere over 10 points.

 

Back To Top
X