skip to Main Content
Årets gode ungdomstræning 2

Årets gode ungdomstræning

  • Skrevet af: Thomas Ren Kronby

De aktive klubber med ungdom har fået tilbudt trænerbesøg af trænerudvikler Frederik Klokker. Så i år 2018 anbefaler forbundet ikke længere månedsplaner for ungdomstræningen. Det bliver ofte for tidskrævende. Til gengæld har efterårsbesøgene i flere klubber vist: Opsamlingen efter træning viser om børnene lærer noget fra træneren.

Arkivfoto: T Ren Kronby

Baggrunden for at Masterklub-programmet slutter sit 4. år med fokus klubtræningen er, at der i udvalgte klubber har været udfordringer med at fastholde børnene fra en træning til den næste, og efter noget tid siver børnene væk uden at træneren kender årsagen. Trænerudvikler Frederik Klokker uddyber: ”Thomas Ren Kronby, Carsten Martensen og jeg har i år 2016 og 2017 lyttet på nye ungdomstrænere når de fortæller om den gode træningsaften. Og de tager ofte en træning ad gangen uden at fortælle børnene om hvorfor de skal glæde sig til næste træning.”

Udviklingsteamet med trænerudviklere Carsten og Frederik, samt Thomas i sit sidste år som projektleder, har derfor i 2018 samlet op på elementerne i ambitiøse træningsplaner fra 3 klubber i Masterklub-netværket, så fremtidens trænere i praksis bruger energi på Opsamlingen efter hver træning. Opsamlingen giver træneren chancen for at høre hvad virkede for børnene, og forberede dem på hvad der sker næste gang.

TAVLEN her viser dagens plan – og sådan et foto kan deles med din afløser-trænere. Brug af tavlen er bedre end at lave store planer. FOTO: F Klokker

Det viser sig i praksis, at de aktive trænere ikke når at dele skriftlige planer. De når i stedet at lave en overlevering når træneren får behov for en afløser, og det er vigtigt at træningen fortsætter som børnene forventer. Ellers bliver børnene skuffede over at de ikke øver de mål som de har fået på sidste træning. De allersidste trænerbesøg under Masteklub-programmet af Frederik Klokker understreger i efteråret 2018, at børnene vil vide hvad de gjorde godt når træningen slutter – men, de vil også vide hvad de kan øve sig på derhjemme og vide hvorfor deres venner evt. skal prøve at tage med. Den næste træning skal jo være fristende med Leg og Læring.

Nybegyndere bør til hver trænings opsamling, fortælle hvad de har lært. Det er skemasat i det nye 2018 trænerskema.

Læs i næste uge om hvilke materialer den gode træning også kan få gavn af, og hvordan trænerteams giver bedre kvalitet i ungdomsarbejdet. Eller læs sidste uges fokus den anden primære 2018 målsætning, nemlig netværksløsningen Bold-Pr-Batter  kampformatet testet af klubber fra Masterklub.

Back To Top