
Årets cricketkattekonger kåret
Deltagere fra Køge, AB, Svanholm, Albertslund og Glostrup i gang med fastelavnsboller m.m.
Glostrup arrangerede det årlige fastelavnsstævne for miniputter i Søndervangsskolen og kunne tilmed notere sig for en af kattekongetitlerne.
Den anden gik til en spiller fra Køge.
Der var seks hold med og leder for et af dem var DCF’s formand Umair Butt, der var glad for at se at miniputcricket igen er ved at blomstre. Og samtidig blev han så opkvikket, at han efteranmeldte et lilleputhold udendørs.
ABs leder Aadila Jiwani var også glad. AB har i mange år været en af de trofast deltagere i disse stævner, men måtte stort set melde fra sidste år.
-En dag stod der fire små drenge i AB-hallen og kikkede. Vi spurgte om de ikke ville være med – og det ville de gerne – og nu har vi et miniputhold. Vi har lavet masser af forgæves rekruttering – og så dukker fire op ud af det blå, fortalte Aadila.
Man tæller ikke sejre og nederlag i disse stævner, men tal kan vi da give.
Der blev fortæret små 50 fastelavnsboller, små 50 sodavand, små 50 poser chips og små 50 chokoladebarer.
Kattekonger og -dronninger i midten
Slør ingen hindring
Løbet ud
Tæt på, men ikke nok
DCF’s chefkonsulent Ole Roland kunne måske godt tænke sig en sådan krone til daglig på kontoret.