skip to Main Content
42 overs ved gærdet var samlet nok til store sejre til KB og Svanholm 3

42 overs ved gærdet var samlet nok til store sejre til KB og Svanholm

  • Skrevet af: Jørgen Jønsson
Sjældent at "shoulder arms" ender oppe i himmelen
Sjældent at “shoulder arms” ender oppe i himmelen

Hverken AB eller Ishøj gjorde nævneværdig modstand mod topholdene

Det er nu meget tydeligt, at elitedivisionen er knækket over på midten. Lidt hårdt sagt, er man nu færdig med at skille fårene fra bukkene. Det ærgerlige ved den nye 6.holds-turnering er måske, at bundholdene nu er i fuld gang med at ”sortere” kampene, således at man nu konkluderer, ”vi skal bare sørge for at stille det stærkeste hold mod de andre bundhold”, og topholdene er vel ikke meget bedre- i hver tilfælde et par af dem- når de konkluderer ” Vi skal bare sørge for at stille det stærkeste hold mod de andre tophold”. Det var vist ikke det, der var meningen, da DCFs turneringsudvalg ændrede elitedivisionen, da man skar holdene ned til 6!

Saif Ahmed stokket ud af T. Bahraj på Ranas kastning
Saif Ahmed stokket ud af T. Bahraj på Ranas kastning

Kampen på Ishøjs bane-som var hurtig i dag, var færdig inden kl. 14, hvor der sammenlagt blev spillet 45 overs. I den anden kamp mellem AB og KB, spillede man dog noget længere – sammenlagt 74 overs-men på en så dejlig cricket-søndag, er det nok i underkanten af hvad cricketelskere havde håbet på. I alt brugte KB og Svanholm samlet 42 overs ved gærdet til de to store sejre.

I kampen mellem Ishøj og Svanholm valgte Ishøj at batte først. Ret hurtigt begyndte gærderne at falde på Ishøjs lidt skrøbelige hold. Det var nok ikke så meget Svanholms to åbningskastere – Basit Javed og Mads Henriksen- der gjorde de store skader ved Ishøjspillerne, men mere da den unge Jonas Henriksen og Saad Ahmed fik bolden i hånden skete der noget drastisk. Stort set kun Q. Rana(33 på 41 bolde), formåede at stritte lidt i mod. Jonas Henriksen og Saad Ahmed bowlede på hver deres måde – Jonas med et godt opspring og god længde, og Saad Ahmed, også med god længde, men blot med et lavere opspring, der næsten gjorde det umuligt for Ishøjs gærdespillere at få ”gravet” nogle points op. Saad tog 4 gærder for 13 på 6 overs, medens Jonas snuppede 3 gærder på sine 10 overs for 30. I alt scorede Ishøj 108 for alle på 30,5 overs.

Den engelske dommer Richardson ser hvor flot en dansker (Mads Henriksen) kan driver til en firer
Den engelske dommer Richardson ser hvor flot en dansker (Mads Henriksen) kan drive til firer

Denne total blev naturligvis ikke noget problem for Svanholms gærdeside- de to åbnere Zameer Khan og saif Ahmed hver med 34, og Mads Henriksen med 28 not out sluttede kampen hurtig af med 109 for tabte af 2 gærder efter 14 overs. Svanholm vandt således med 8 stående gærder.

Det så længe ud til at AB ville få en rimelig stor halvleg, men de sidste 5 spillere lavede kun 20

AB fik en udmærket start ved gærdet mod KB- 2.gærdet skiltes først ved 92, og man havde 160 efter 38 overs, men så begyndte gærderne at falde og holdet sluttede med 172 for alle, en total som ikke var tilstrækkelig til at give en reel spænding mod KBs gode gærdeside. Topscorer for AB blev Fazan Ahmed med 44, Naveed Mughal lavede 41 og den hårdtslående Hamad Khan, som AB netop har fået fra KB scorede 35. KBs spillende træner Keith Dabengwa blev bedste bowler med 3 gærder for 22.

KB passerede for tabet af 4 gærder med en storspillende Shehzad Ahmed, som ser ud til at være kommet godt i gang med sit spil, som topscorer med 69 på kun 47 bolde, træner Keith Dabengwa scorede 53. Kampen endte med en sejr på 6 stående gærder til KB.

Fra kampen AB-KB set fra oven
Fra kampen AB-KB set fra oven

Nørrebro vandt deres femte sejr og er nu tophold i 1.division

På Kløvermarken var Esbjerg på besøg og vestjyderne scorede først 182 for 9 på 50 overs, højst var brødrene Rubin – Kasper med 62 not out og Jakob med 42 points.

Nørrebro, der havde 5 ude for 50 fik spillet sig op takket være en godt spillende Imran Sahi med 80 not out, som overtrumfede Esbjergs total for tabet af 6 gærder.

En veltilfreds Imran Sahi efter sine 80 not out mod Esbjerg
En veltilfreds Imran Sahi efter sine 80 not out mod Esbjerg
Back To Top