VIDEO LINK HUSUMs HALVLEG VIDEO LINK KBs HALVLEG

Det var svært for Husum at sætte sig op til en kamp mod en medajlebejlende klub, når mand selv er dømt til nedrykning. Men Husum stillede op med de bedste intentioner. Holdet var uden Gerrit Müller som er nybagt far og spiller vist ikke mere i år. Husum vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Det gik ikke godt for Husum i starten. Som ofte før mistede de hurtigt 3 gærder med kun 10 på tavlen i en kamp som var reduceret til 40 overs pga. vejrudsigten. Så kom Hauke Müller ind og sammen med Lars Flemming Boldt fik mere skik på halvlegen. Med 50 på tavlen blev Lars kastet ud bagom og straks efter blev Hauke grebet på grænsen. Men Renald Buss sammen med unge Janick Wiese fik scoren fordoblet før Janik sendte bolden i kredsløb og blev grebet i forsøget på at skubben scoren i de sidste overs. Renald blev kastet ud i den sidste over så Husum sluttede på 122 for 7 efter 40 overs. KB kastede tæt – de gav kun én udenom og alle kastere var billig i drift, men gærderne blev jævnt fordelt.

KB vandt i går en tæt kamp mod Svanholm og forskellen i net run rate mellem dem er ikke stor, så KB gik meget frisk til sagen. P Sarangal, som har haft en god sæson ved gærdet og S Ahmed, afviste et hvert forsøg fra Husums side og de plyndrede Husums kastning. Der blev givet en ren chance, da Ahmed blev tabt på grænsen af en Husum spiller, der normalt har et par sikre hænder. Så efter kun 15½ overs blev Husum passeret uden gærdetab – en whitewash må man sige.

Lige efter kampen begyndte det faktisk at regne lidt, så der var en grund til at korte kampen ned, dog var regnen ikke så voldsom, at det ville betyde noget. Med KB’s sejr er der lagt op til en spændende afslutningsweekend hvad angår fordeling af sølv og bronze, hvor 3 hold er indblandet – AB, KB, Svanholm.

1. division

I Kolding var Esbjerg på besøg. Kampen var vigtig for begge hold. Kolding bejler på oprykningskampen til Elitedivision, mens Esbjerg skal undgå sjette pladsen og oprykningskampen for at blive i divisionen. Kolding var uden Martin Pedersen, MC Fentem og HC Madsen – 2 kastere og en gærdespiller. Esbjerg vandt lodtrækningen og sendte Kolding til gærdet, hvor Henrik Øre og Kasper Rubin fik virkelig Kolding sat under pres fra starten. Chriso Botma valgte at lade Henrik Øres første bold gå, hvilket han ikke skulle gjort, da den tog toppen af offpinden. Det var en “first” for begge spillere. Peder Pedersen sled sig igennem 24 bolde før han blev kastet af Rubin for 0, mens Rasmus Kirkmand var inde i lang tid for sit ene point. Til gengæld var Stefan Langholz i stor form efter 160 i sidste weekend for andet holdet og han fortsatte her med at holde Kolding kørende med 77 støttet af Dean Conradie med 43. Mens de var inde var der tro på at Kolding ville nå 220+, men da Dean Conradie faldt som femte gærde ved 143 kollapsede Kolding, der endte på 165 all out.

Uden deres normale åbningskastere måtte Peder Pedersen og Stefan Langholz træde til og med længde og retning fik de Esbjerg under pres. Peder Pedersen fik ram på Esbjergs bedste kort Henrik Øre grebet i slip med kun 6 på tavlen. Ved 26 røg Frederik Mikkelsen og pludselig var der hul på bylden og Esbjerg var 39 for 5. Længde og retning betaler sig. Kasper Rubin og Kent Jensen kom forholdsvis sent i gærdeorden, måske i håbet af at Kolding havde brugt deres bedste kastere, men de blev hurtigt kastet ind. De kunne ikke redde Esbjerg. Peder Pedersen fik ram på Kent Jensen, noget han vil glæde over de næste 6 måneder, mens Dean Conradies spin fik ram på Kasper og de sidste 3 Kolding spillere, således at Esbjerg var ude for 73.

Med sejren er Kolding sikker på at spille oprykningskamp til Elitedivisionen den 12. september, mens Esbjerg ligger på 6 pladsen med en kamp tilbage mod Albertslund.

PP

HUSKB01

M Farooq – denne 4 bold i den første over fangede Finn Kleissl ben for.

HUSKB02

J Jensen c H Malik b M Farooq 0

HUSKB04

I Siuabala c S Ahmed b AJ Ahmed 4 – en kant som en halvdøv fotograf kunne høre………..

HUSKB05

Haule Müller i vante aktion.

HUSKB06

Lars F Boldt kunne også håndtere de korte bolde fra KB – de smed en del……

HUSKB07

Lars F Boldt kastes ud bagom……LF Boldt*+ b H Malik 20

HUSKB08

Bashir Shah i aktion mod Renald Buss

HUSKB09

Tæt på – der har ikke været mange løbet ud når fotografen har været til stede.

HUSKB10

Et enhåndsgreb som ikke blev til noget

HUSKB12

Renald Buss 4

HUSKB14

Jannik Wiese kunne også slå men ikke i en stor målestok

HUSKB15

Jannik Wiese kunne ikke håndtere en kort bold som gik bare opad og kasteren selv kunne gribe…….J Wiese c and b AJ Ahmed 20

HUSKB17

Renald Buss 6

HUSKB19

I den sidste over…….R Buss b Y Iqbal 44

HUSKB20

S Ahmed 4

HUSKB22

P Sarangal 4

HUSKB26

P Sarangal 4

HUSKB24

Husums eneste reel chance……..

HUSKB28

S Ahmed 6

HUSKB30

Sejren næsten hjemme……