Man skulle mene, at cricket hører til under idræt på Københavns universitet, men så store ambitioner skal vi ikke have. På den anden side, skal vi være glade for at idrætsgrenen overhovedet hører til på idrætsundervisningen. Det er der mange andre idrætsgrene, der ikke gør. Men når vi nu ikke hører til under idræt – hvor så ????
Mickey Lund indleder dagen med de studerende fra Københavns Universitet

Faget hedder etnicitet !!!!

Og den anden “idræt” under det fag er den brazilianske kampdans Carboera. Underviseren i faget lektor Peter Holst kontaktede for tre år siden DCF`s breddekonsulent Mickey Lund og Holst havde den ide, at cricket skulle være en del af nævnte fag. Begrundelsen var, at der er så mange i Danmark af anden etnisk baggrund i Danmark, der spiller cricket. Desuden er et af hans temaer “fair play i idræt” og andre af de gode idealer, som tegnede sport, før “verden gik af lave”. Mickey Lund blev selvfølgelig fyr og flamme og havde det første år et undervisningsforløb på fire gange a tre timer. Nu har Peter Holst lært alle øvelserne og kører først tre moduler selv, så eleverne allerede harfået en vis forståelse, når de kommer ud til det, der skal være fagets “clou”, nemlig afslutningen på Svanholm Park.


De studerende fårde sidste desinner a Mickey Lund, førend kampen går i gang. De have en rigtig “professionel” dommer i Svanholms spillende træner, der deltog i instruktionen

Og der kom et hold på omkring 25 studerende med deres lærer i spidsen klædt så vidt muligt i hvidt. Mickey Lunds forlangende var, at de selv skulle bage kager til theen i pausen – og de havde bagt nogle dejlige af slagsen. Efter en indledende teoretisk gennemgang vistes et antal øvelser og derefter gik man over til en “rigtig kamp” ude på pitchen – det var nu parcricket med tennisbold, men hvad gør det. De studerende gik op i det med “fair play”, så det ind i mellem kunne minde om noget andet. Der blev omfavnet og krammet efter hver eneste gode præstation i marken, det være sig stopning eller greb – og kramningen blev så meget desto mere hektisk, når kønnene var forskellige. På et tidspunkt sagde en af spillerne lidt ærgeligt “nu har vi allerede givet to krammere væk” – og læseren må så lægge i det, hvad læseren kan. Efter en lille pause i det vidunderlige vejr afsluttedes dagen med en gang “cirkelcricket” og de studerende gik også op i det med liv og sjæl. En af de studerende ville gerne starte cricket på Bornholm !! Når de studerende engang kommer ud i gymnasierne vil de være klædt på til at undervise i spillet i idrætstimerne, herunder specielt de positive sider vi bryster os af, såsom fair play og sportsmanship og “kommen hinanden ved”. SN
*
De studerende lærer teknikkerne, førend de skal ud for at spille en “rigtig” kamp