Den gamle hjemmeside var opbygget sådan, at det kun var webmasteren, Peter Power, der kunne administrere den. Dette var en stor arbejdsbyrde for ham. Peter Power har derfor selv været med til at tage beslutningen om at gå over til et andet system, hvor arbejdsbyrden kan fordeles ud på flere personer.

Ikke alt er på plads på alle siderne, men vi arbejder fortsat på at få orden på alle siderne. Her i overgangsprocessen bedes du derfor have tålmodighed, og hvis du finder mangler eller har noget konstruktiv kritik, så lad os det vide. Du må også meget gerne gå ind og se om kontaktoplysningerne på din klub er korrekte.

Al materiale fra den gamle hjemmeside ligger allerede på den nye, så du kan gå helt tilbage og læse artikler fra 2006.

Til slut kan vi nævne, at fordelene ved den nye hjemmeside er, at man kan se, hvem har skrevet hvert enkelt indlæg. Desuden har flere personer adgang til at lægge tekster og billeder ind, hvilket fordeler arbejdsbyrden. Der vil blive uddelt login til de mest flittige skribenter, men du kan altid sende dit indlæg, begivenheder og billeder til Mikkel på kd.te1496135464kcirc1496135464@gim1496135464, hvis du vil have det på hjemmesiden under nyheder eller i kalenderen.

Den nye hjemmeside åbner også op for en masse nye muligheder. Vi ved at cricketspillerne i høj grad bruger internettet til at finde oplysninger, og der er nogle features ved den nye hjemmeside som understøtter dette. F.eks. Facebookintegrationen, nyhedsbrevet og kalenderen, der samler CricketDanmarks begivenheder.