Dagens eneste kamp foregik i Herning hvor Ishøj var på besøg som del af deres dobbelttur i Jylland. Herning havde ikke Jacob Larsen til rådighed, men til gengæld var Lejf Slepsager tilbage samt en gæsteoptræden fra Mogens Christiansen.


Gærdespillere kan være ude af form men det kan fotografer også være iden bolden her klipper Ishøjs Kiyanis off pind lige et hundrede del sekund senere

Herning vandt lodtrækningen og sendte Ishøj til gærdet. Ishøj fedter ikke med battet. Uzzaman gik direkte til fadet og det gik mest ud over Morten Hedegaard, men Uzzaman var ikke brillant til at sortere i boldene og det varede ikke længe før bolden røg mest opad for at lande i Iylas Saumis hænder.


Zeshan Elahi sweeper

Pavan Kumar fik heller ikke meget at sige, før han blev fanget lbw af Michael Pedersen. Der faldt et par hurtige gærder mere før Zeshan Elahi og Ali Akthar samt A Chohan fik mere styr på sagen. Hernings skruekastningsangreb holdt dog Ishøj nede så scorings-hastigheden var lav, men i de sidste overs pressede Ishøj med gærdetab til følge. Takket være grænseslag fra Zeshan nåede Ishøj op på 152 før det sidste gærde faldt.


Ishøjs Singh blev overrasket over hvor meget Ilyas Saumys bolde kan skrue


Ishøjs Chohan kommer til kort med dagens bedste greb fra Nikolaj Hald

Det var de unge som åbnede for Herning med Glen Hedevang og Ilyas Suamy. Glen var tydeligt mere aggressivt end sidst og det lykkedes ham at sende bolden ud af banen. Dog gik det ikke to gange og han blev grebet. Så kom Troels ind og sammen med Iylas spillede de fornuftigt, godt hjulpet af Ishøjs udenoms og ekstra. Troels straffede de dårlige bolde, især de lange som røg ud blandt tilskuerne. Uheldet gjorde at Ilyas blev løbet ud men Troels fortsatte med sit spil. Da Herning var ved at nærme Ishøjs total fik man en fornemmelse at Troels vidste at der snart ville komme regn. Han slog Ali Ahktar for 26 i en over og dermed afsluttede kampen til Hernings fordel med 80 not out og en sejr på syv stående gærder.


Iylas Saumy er blevet løbet ud


En af Troels Thøgersens seksere fra Ali Aktars over


Herning – Ishøj. Zeshan Elahis forsøg på endnu en 6’er mislykkes og bliver stokket ud