DSC_0341

Svanholms Basit Javed bowler Nørrebros Imran Sahl

Iqbal century og brødre Hafeez-dominans

Der var tre kampe i  elitedivisionen og  to i 1. division.  Mest spænding egentlig i top mod bund-kampen på Svanholm Pak Svanholm-Nørrebro, som Jørgen Jønsson nedenfor skriver om, mens de øvrige virkelig  ikke kunne hidse selv spillernes mødre op.’

Ishøjs overbevisende 9 gærder sejr i Husum   medfører nu, at holdet har seks t turneringspoints  og formentlig allerede  er reddet fra nedrykning  på trods af den åreladning, holdet var ude for op til sæsonen.

Hverken Nørrebro eller Husum har hidtil vundet noget.

Fantomkastning vil man normalt ikke beskylde Ishøj for at råde over, men at rydde op kunne de i denne kamp.  Husums sidste 6 gærder lagde kun 13 points til totalen, så Husum endte med 103, da  Boldt med 38 og Hauke Müller med 34 ikke  producerede nok til at skaffe en hæderlig total, da de ikke fik megen støtte. Saad Hafeez 4/7 på 4 overe. Husum ude på 27 overe.

Husum fik kun et enkelt gærde ved totalen 19, siden sejlede Bahadori  (32 not out) og Waqas Hafeez  (53 not out)  Ishøjs Ark (det er en morsomhed, Ishøj kommune råder over det flotte museum Arken) i havn .

En god dag for brødrene Hafeez må man nok sige.

DSC_0352

Svanholms Taha Ahmed løbet ud mod Nørrebro

Herning tog optimisthatten på, da holdet trak lod hjemme mod KB. Selvom holdets kastere lagde ryg til en voldsom KB-halvleg for kort tid siden, besluttede man, at på hjemmebane ville det sikkert gå meget bedre.

Det blev det ikke. Hernings kastere mangler gennembrudskraft og bedre bliver det ikke når den bedste af dem Lejf Slebsager  har annonceret sit farvel  i den snarlige hjemmekamp mod Husum. Morten Hedegård  er gået ned på tre skridts tilløb, men selv det var savnet (han var ikke med)  denne søndag, hvor KB indledte med  244/7 og Hernings  ”bøddel” over to gange Yassir Iqbal  scorede century med 106 på 120 bolde. Anfører Farooq bidrog med 38.

Lars Hedegaard har hidtil i denne sæson gemt sig ned i gærdeordenen, men kunne jo godt se, at han måtte noget højere op, hvis han skulle lave de omkring 150, der ville være påkrævet fra hans ske  for at holdet kunne vinde.  Forfremmelsen gav ikke pote, Hedegaard nøjedes med 11 og Ihyas Saumys omhyggelige 33 bidrog mest til Hernings 138. Mohammed Farooq tog gærder andetsteds end på KB (4/40).

DSC_0348

Svanholms keeper Taha Ahmed måte ned og ligge for at snuppe dette greb på Rizwan Islam – kaster Amjad Khan

 

Jørgen Jønsson skriver om Svanholm-Nørrebro

Der var ikke tale om en stille dag på kontoret, men måske mere om en pligtsejr til det unge ubesejrede Svanholmhold, da holdet mødte Nørrebro for anden gang i år.

Nørrebro strittede overraskede godt imod storfavoritterne og fik samlet en rimelig pæn halvleg sammen på 179 for alle på 44 overs. Nørrebro havde 4 mand over 20 i en halvleg hvor holdets normalt bedste spiller Nabil Guhlam hurtigt blev taget med ben for. Topscorer blev N. Hassan (38) og den fornuftigt spillende R. Islam (36). Selv om Svanholms anfører Amjad Khan ”eksperimenterede” en del med sin kasteside, gjorde Nørrebros gærdespillere det ganske udmærket. Anfører Khan sluttede selv af og fik ryddet op med 4 gærder for 22 points

.DSC_0322

Nørrebros håb Nabil Ghulam slår på tværs en gang for meget mod Tarandit Singh .

Den svære udfordring for en anfører på et suverænt tophold med en meget bred gærdeside er naturligvis, hvordan han kan komme af sted med at dele goder ud til så mange som muligt og så alligevel vinde, I dag blev der delt goder ud til flere spillere, der normalt ikke batter oppe i toppen. Disse ændringer gør  mange gange holdet mere sårbart, og det kostede da også Svanholm nogle gærder, inden man fik gang i det spil, topholdet normalt præsterer.

DSC_0354

Hassan Rashid bowlet bag en vis legemsdel af F. Ashraf

En meget givtig og til tider velspillet gærdestand mellem brødrene Zishan(44) og Hamid Shah(39) på 91 points fik rettet op på det hele, og Mads Henriksen og Amjad Khan lukkede en kamp, som Nørrebro havde ære af – holdet kastede længe med god længde og retning suppleret med et udmærket markspil og formåede at holde gejsten oppe i næsten hele halvlegen. Fortsætter Nørrebro dette spil, kan det da godt være at undertegnede kommer til at æde min gamle hat, hvori ligger en spådom fra sæsonstarten, der ikke giver klubben nogen chancer for at overleve i elitedivisionen. Foreløbiglader jeg hatten være uberørt og afventer Nørrebros formkurve med stor spænding.  Svanholm passerede Nørrebros total i over nummer 47 for tabet af 7 gærder.

Jørgen Jønsson

  1. divsion

Taastrup tabte lodtrækning mod KB II og så har holdet det ikke så sjovt og må indkassere.

KB 234, Khuram Hayat 86, Affan Mustaq  60, I., Shabbir og Munib Haq hver tre gærder. Taastrups Bilal Ali toppede med 72 ud af 139, Asad Shah 3/25.

AB muntrede sig  ude mod Skanderborg II, hvor ABs cricketfomand Mikkel Grøn, der normalt henslæber sig tilværelse som  en af de sidse gærdespillere på andetholdet var forfremmet til åbner og lavede hele 25, dog overgået af Fazan Ahmed 54 og spillende træner Nethula 51.

Skanderborgs akademispiller Frederik Mikkelsen toppede med 36 og holdet  dinglede lidt med halen, så det blev  til  135.

Kiyani med sin 6 for 8 dagen før bowlede slet ikke, så det blev Jawad Ali med 4 for 33, der blev bedste kaster.

Kolding slog Esbjerg i en bundkamp i den vestlige del af T20 turneringen, Esbjergs gærdespil ikke meget bedre end dagen før, selvom der blev mere end fordoblet.

SN

DSC_0388

Dommer Johan Luther dømte Zameer Khan løbet ud på denne her mod Nørrebro . Læseren må selv vurdere, om der var grobund for gærdespillerens uegnighed. Foden og battet bag stregen, gærdet splittet for et spiltsekund siden.