Ja returkampen fra i går skulle nu spilles i Skanderborg men forholdene var de samme – fugtig med regn af og til – mest til og det var koldt og klamt. Forholdene blev ved hele dagen så det var ens for begge hold. Som i går blev man enige om at spille kun 35 overs. Herning vandt endnu en gang lodtrækning og valgte at gå først til gærdet. Herning havde ikke Morten Hedegaard med mens Skanderborg måtte undvære Lars Thorsens med hold i ryggen.

Modsat i går fik Herning en god start hvor Carsten Pedersen fik revanche for gårsdagens indsats. Sammen med Glen Hedevang satte de 66 på tavlen før Skanderborg fik et gennembrud. Glen blev fanget ben for og blev erstattet af gårsdagens helt Ilyas Saumy. Som mange gange før er der langt at falde fra toppen og Ilyas blev snart kastet ud. Michael Petersen kom ind og igen viste han at han er langt fra formen. Han blev hurtigt fanget ben for af Kamran Mahmood. Thomas Thøgersen sammen med Carsten fik mere styr på tingene indtil Carsten fik en lysken skade og måtte have sin bror ind som løber. Efter en sekser efterfulgt af en firer blev Carsten grebet på grænsen. Derefter faldt Hernings gærdeside sammen og holdet endte på 155 efter de 35 overs.

Skanderborg mistede hurtigt Darren Murphy men det kneb Herning at presse Thomas Dam og Andy Lambert. Skanderborg spillede med tålmodighed og Andy Lambert var især stærk med at spille igennem på offsiden. Thomas Dam er ikke god til at løbe og det var her at Herning fik et gennembrud. Ind kom Rizwan Mahmood og han spillede langt bedre end dagen før. Til trods for at Lejf Slebsager fik en igennem Andy Lambert var det Skanderborg der styrede halvlegen. Herning manglede en ekstra kaster som Morten Hedegaard for at lægge lidt pres. Når bolden bliver en klat sæbe er der ikke meget at gøre, især da Mahmood brødrene løber hurtigt mellem gærderne. Skanderborg passerede med 2 overs igen.

Carsten Pedersen slår til 6


Glen Hedevang fanges ben for af Kamran Mahmood


Michael Pedersen fanget hurtigt ben for af Kamran Mahmood


Troels Thøgersen slår til 4


Darren Murphy kastet ud af Mayo M


Andy Lambert slår gennem offsiden


Thomas Dam er netop løbet ud


Andy Lambert missede og kastet ud af Lejf Slebsager


Rizwan Mahmood slår ovenover til 4


Rizwan Mahmood sikrer sejren med en sekser