På grund af 20/20 kampene for eliteholdene plus Esbjerg var der kun et beskedent normalt program og det var udelukkende kampe i 1. division.

Vejret og vejrudsigten spillede her en hovedrolle. Skulle man have troet vejrudsigten kunne der ikke have været gennemført cricketkampe i Danmark lørdag, men rent faktisk kom regnen senere til københavnsområdet end forventet, så en kamp blev afsluttet.

Regnen medførte, at kampen i Kolding, hvor Fredericia var på besøg, blev afbrudt efter omkring 28 overs, hvor Fredericia havde præsteret 140 for 8. Den tidligere Odense spiller A. Ahmed red helt alene med 91 på 73 bolde. Ny kampdato er aftalt til d.26.06.11 kl. 10.00 i Kolding

I Albertslund troede de virkelig på vejrudsigten og kortede kampen til 2×35 overs. Det viste sig, at man nu godt havde kunnet nå noget mere, da regnen først kom til københavnsområdet ved sekstiden.

Aalborg benyttede disse overe bedst, idet holdet med Christian Thorup (63) og Tommy Jeppesen (59) i spidsen startede med 171 for 5. Det er altså mange på 35 overe og i hvert fald for mange for Albertslund, der var ude for 135 på 31 overe. Thorups optræden var den første i år