Efter turene for U15 og U19 i sommeren 2015, samt camp-arbejdet med U13 har vi oplevet mange ugers hårdt arbejde. Dette arbejde har flere frivillige DCF trænere engageret. De oplever at ungdommen træner lidt ensformigt i hverdagen, og klubberne inviteres til tættere dialog.

Den helt nye Ungdomskoordinator Abdul Wahab Ashraf fra Odense CC ville gerne se flere klubber støtte om landskampene, som når ungdomstrænerne oplever deres egne U-spillere i aktion. Abdul mener at dette vil give spillerne mulighed for udvikle deres spil i tæt dialog med DCF og klubtræneren, og ikke i forskellig retning. Abdul har fungeret rigtig godt som holdledere/assistent træner på U-15 holdet. De har været i aktion i næsten 3 uger, og jeg har virkelig haft mulighed for hjælp med alle forhold udenfor banen med Abdul som leder.

De bedste kan gøre mere selv
De 50-70 spillere som vi har talt med henover sommeren er utroligt talent fulde spillere. Men for at de skal kunne forbedre sig til at blive endnu bedre spillere, så bliver vores unge spillere nødt til at tage mere ansvar for dem selv. De skal stille spørgsmålet selv:

– Får jeg noget ud af min træning hver gang?
– Og hvordan undgår jeg ikke bare at træne dårlige vaner?
– Har jeg styr på alle mine ting og kommer 10 minutter før tiden, så jeg virkelig er klar til kamp og træning?

FAKTA
Over 50 unge aktive i sommeren 2015
Antal DCF U-kampe: 28 stk
Frivillige DCF Trænere:

U19 Dennis Seier
U17 Ivan Kristensen
U15 Abdul Wahab Ashraf
U13 Kamran Mahmood,
Saif Ahmed og Mads Henriksen

 

Unge Aktive i nettræning i Husum

Husum: U13 camp viste de unge stor gejst, særligt med gruppe-øvelser uden for nettene fra Kamran og Mads. Begge debut-trænere for DCF mente at træning regionalt kunne styrkes med gruppe-fokus for at øge motivationen hos de unge.

Ungdommen kan forbedre kondi med markøvelser
U19 havde igen stor støtte fra Dennis Seier, Køge Kricket. Hans træningsstil viser de unge at de skal udvise de rigtige værdier og arbejder hårdt, selvom det kan gøre lidt ondt en gang i mellem, som det nu gør på det højeste niveau. Dennis sætter selv ord: ”Som DCF træner efterlyser jeg hos de ældre ungdomsspillere, en bevidsthed for fysisk træning. Hvis DCF fremadrettet på internationale plan skal kunne klare sig, så skal det fysiske være i orden.”

Dennis oplever spillere som falder sammen i marken, og dels på grund af dårlig kondi. Men han tvivler på at der i klubberne bliver arbejdet særligt meget med markspil. Markspil er uhyre vigtigt, og kan være med til at afgøre mange kampe. Derfor mener både Abdul og Dennis at variationen i klubtræningen er et område for forskel fremtiden for dansk cricket.

Når jeg har været til regional træning eller Øst/Vest, så har jeg lagt mærke til, hvor meget de unge spillere går op i cricket. Hvor meget de gerne vil, hvis man gør det udfordrende eller lave konkurrencer for dem, det siger lidt sig selv, men igen så tror jeg ikke, vi gør det nok. Det er noget en træner skal have med hver gang, han/hun laver en session plan eller gør klar til træning.

Jeg glæder mig allerede til indendørs hvor vi træner med de nye spillere og nye trænere, så vi kan blive klar til sommeren 2016. Og jeg er evig taknemmelig for alle de frivillige og forældre, som har hjulpet til i løbet af sommeren. Uden jer ville det simpelthen hen ikke være muligt at få plads til alt cricket, som de unge mennesker har fået spillet.

Skrevet af Frederik Klokker, DCF Udviklingskonsulent og Ungdomslandhold