30/7-07

Som optakt til Europamesterskabet for U15 hold, spillede vi en 40 overs kamp mod et ungdomshold fra Sommerset. Vi vandt lodtrækningen og gik i marken. Det var tydeligt at fly turen stadig sad i spillerne, de første overs kostede alt for mange point. Kastningen manglede præcision og markspillerne stoppede næsten ingenting. Så efter ca. 10 var scoren 80 point for blot et gærde. Herefter kom holdets spinnere på. De holdte de engelske spillere i et jerngreb og markspillet blev løftet, så det matchede den flotte kastning. De næste 20 overs kostede blot 60 point med 7 gærdefald undervejs. Med ønsket om at få alle spillere i gang blev pace bowlerne sat på igen. Det blev dyrt. De sidste 10 over kostede 60 point uden yderligere gærdefald. Sommersets score blev 202 point for 8 gærde. Bedste kaster blev Adel Mehmood med 2 for 17 på 6.

De danske gærdespillere kom hurtigt under pres, med noget præcist pace bowling fra Sommerset. Hovedet blev dog holdt koldt, og det værste brodden blev taget af kasteangrebet før første gærdefald gik ved 41 point efter 10 overs. Danskerne forsatte det gode spil og nød godt af den hurtige bane. Scorings tempoet blev dog ikke helt holdt på det krævede niveau, og langsomt begyndte gærderne at falde, dog med den ene åbningsgærdespiller Christian Peck-Thorsted stadig ved gærdet. Til sidst endte den danske score på 179 point for 9 gærde på 40 overs med Christian not out for 74 point.

Fra kampen kunne vi tag en masse positive ting med til turneringen. Vores spinder angreb var helt i top, og vi viste, at vi både kunne klare et hurtigt pace angreb og batte 40 overs med et scoringstempo flot over 4 pr. overs. Kampen ville være vundet, hvis ikke vi havde brugt kampen som en trænings kamp og lukket med spinnerne.

31/7-07

Første kamp var mod Skotland. Vi vandt lodtrækning og gik i marken. Der blev kæmpet flot, og åbningskastningen havde bedre fat end mod Sommerset, dog kun med et gærde som gevinst. Ved andet gærdefald fik vi sat Skotterne under et flot pres, og det var faktisk kun åbningsgærdespilleren M. Croos, der holdte Skotland inden i kampen. Vores spinnere skabte en del chancer, uden de desværre alle blev taget. Skotland endte med 180 for 8 på de tilladte 45 overs. En score vi dage før havde vist vi kunne batte, tilmed på 40 overs. Bedste kaster var Ali Hamis Shah med 4 for 26 på de tilladte 9 overs.

Desværre holdte vores koncentration ikke til endnu en gang at chase en stor score. Alt for hurtigt følte spillerne, at de behøvede at finde de store slag frem. Hvilket på dette niveau betyder, at man ikke overlever ret mange bolde. Kun Tom Brown (27)og Christian (15) kom over 10. Efter blot 30 overs var alle 10 gærde brugt, og uden at vi rigtigt fik vist, at vi rent faktisk havde haft en chance for at vinde denne kamp. Kastningen var på ingen måde bedre end dagen før, ej heller markspillet. Pitchen var dog noget blød og outfielden noget langsommere, hvilket flere at vores spillere havde svært ved at håndtere uden at løfte bolden op i hænderne på skotterne.

1/8-07

Anden kamp mod Irland var hele tiden den kamp, som vi ikke havde de største chancer for at vinde. Så for at undgå at stå i marken i 45 overs igen, valgte vi at gå til gærdet, da vi vandt lodtrækningen. Om det var en god beslutning kan være svært at sige, men fakta er, at vi bestemt ikke var klar på at batte. Kun Kamran Mahmood (15) kom over 10 med turneringens eneste 6