U.19.- og U.15.landsholdet tabte klart den anden kamp til Hollænderne

 

Trods flot kastning af Anique Uddin, som tog 6 gærder for 22 på sine 10 overs, efter at Holland havde fået en fin start med 150 for 2 gærder, men nærmest brød sammen til sidst, og magter kun at lægge små 50 points på for de sidste 8 gærder, kunne vores gærdeside ikke byde hollænderne modstand- vi scorede skuffende 98 for alle, hvor kun Wahab Hashmi reelt kunne være sin indsats bekendt, og scorede 25 med gode hurtige løb og straffede de løse bolde.

Træner Dennis Seier fortæller om den manglende teknik, hvor vores spillere må forstå at spille i boldens bane, når man spiller på hurtige græspitche, og så fremkommer han med det samme suk, som også vores landstræner Bray, samt mange andre, har gjort nogle gange ” kun mere spil under disse forhold, vil kunne løse vores problem. Dette vel og mærke hvis vores spillere vil være deres tekniske mangler bevidst, og indse, at det at lave en god og hurtig halvleg herhjemme med ”skråskeen”, ikke gør en til en habil international spiller, når man kommer lidt uden for den hjemlige vanlige gænge”.

Vi tabte således kampen med 103 points, og søger nu efter det rigtige gærdespil, der vil give os revanche. Som nævnt var den kastning udmærket, men vi må kunne gøre det noget bedre på gærdesiden.

 

Trods "klyngeråb" og andre gode intentioner tabte U.19 klart

Trods “klyngeråb” og andre gode intentioner tabte U.19 klart

U.15 tabte også klart til Holland

Stort set samme billede blev tegnet i dag, hvor også U.15.landsholdet tabte klart på grund af mangel på kvalitet ved gærdet.

Vi batter først og for anden gang på de to dage, blev vores mangler ved gærdet afsløret. Vi lavede selv kun 81 points, men på grund af hollændernes 38 ekstra blev totalen 119 for alle.

“Vi skal lære at sortere boldene langt bedre, og ligeledes spiller vi for lidt på front foot, hvilket gør det danske gærdespil meget skrøbeligt, kun Thibanish Prem fra Horsens kunne være sin indsats bekendt , han scorede 31 points” siger Træner Abdul Wahab

Hollænderne havde ikke besvær med at lave de fornødne points og passerede for 2 gærder, som begge blev taget af Jonas Henriksen fra Svanholm, der kastede tæt i sine 8 overs for 27 . “også i denne kamp bowler vi udmærket, men når man laver så lidt points som vi gør, hjælper det jo ikke så meget” konstaterer Abdu Wahab tørt.

Jørgen Jønsson