Saad Ahmed scorede 40

Saad Ahmed scorede 40

Vandt over Jersey og redede dermed æren

Det danske U.19.landshold fik retfærdigvis rejst sig i den sidste kamp mod Jersey., og fik dermed til dels slettet det lidt uheldige billede, fra de forgående to kampe.

Holdet gjorde således deres pligt, vil mange hævde. Vi har de sidste 5-6 år været i den situation, at når de lidt større europæiske nationer – Irland, Skotland og Holland- lige som har dannet deres egen lille, men bedre gruppe, hvor vi nok må se i øjnene, i takt med de nævntes senior-landshold, nærmest har udviklet sig til at være semi-professionelle, så har vores sammenlignings grundlag været de to engelske øer Guernsey og Jerseys senior-og ungdomslandshold, vi har kæmpet mod, om at være de næstbedste på europæisk plan.

Nu har vi i år slået begge nationer både på senior – og U.19-plan, og kan dermed konstatere, at vi stadigvæk står lidt bedre hos de næstbedste, men stadigvæk mangler en del, når vi skal dyste med de allerbedste i Europa.

Der var en del opmuntrende takter i afslutningskampen

Danskerne battede først, og de to første gærder var ude for 22 points (Mads Henriksen 6 og  Mads Rasmussen 2 ), men Anders Bülow blev stående sammen med anfører Basit Javed, begge spillede en fornuftig halvleg med henholdsvis 43 og 36, og lagde 63 points på inden Bülow blev grebet ud. Saad Ahmed, der har spillet et par gode halvlege scorede 40 points. (146 for 5). Vi sluttede med 191 for 9 på de 50 overs, og gjorde en væsentlig bedre indsats end i de to forgående kampe.

I vores marktur haltede Jersey generelt efter i hele kampen – Mads Henriksen bowlede yderst præcist og tog 2 gærder for 21 på 8 overs, men den bedste danske bowler blev Mukkarram Hussain fra AB med 4 gærder for 26 på sine 10 overs.

Danmark vandt med 49 points og havde stort set kontrol over kampen. Vi fik dermed 2 sejre og sluttede sammen med Holland, og Jersey på 4 points.

Opmuntrende at vores hold var i stand til at rejse sig ovenpå to dårlige kampe, og det var naturligvis med til at slette det helhedsindtryk, der eksisterede midt i denne turnering.

Jørgen Jønsson