Tre spillere som gjorde det godt- i midten den tyske gode gærdespiller J. Singh th. også en Singh med øgenavnet "Monty" og tv. overraskelsen fra Esbjerg Earth Nielsen

Tre spillere som gjorde det godt- i midten den tyske gode gærdespiller J. Singh th. også en Singh med øgenavnet “Monty” og tv. overraskelsen fra Esbjerg Earth Nielsen

Tyskland.U.19 tabte men har et godt hold som gav DCFs udvalgte en god kamp

Vi behøver snart ikke at tage alt for langt når vi skal spille internationalt

Det var meningen at kampen mellem et lidt forstærket dansk U.19 og Tyskland ditto, skulle spilles på Svanholm Parks græspitch. Det var også der, starten gik. Ikke særlig godt for det danske hold, som hurtigt havde 3 ude for 33 på en meget vanskelig pitch, hvor næsten en hver fejl ville blive straffet. Said Alam, Wahab Hashmi og Mads Henriksen ude for ingenting, og så kom regnen og reddede det danske hold. Lad det være sagt med det samme, Tyskland ville også have fået problemer på denne vanskelige pitch.

Efter en pause blev man enige om, at der skulle starte en ny kamp op på Svanholms mere robuste bane 1. (kunstpitchen), da vejret i morgen lover til at blive bedre, så man kan afvikle en 50 overs kamp på græspitchen, da den ikke nåede at blive ødelagt.

Mads Henriksen bowlet ud på et forsøg til leg

Mads Henriksen bowlet ud på et forsøg til leg

Det blev en twent20.kamp der blev aftalt, hvor det danske hold skulle batte først. Said Alam, som har gjort det godt i de sidste kampe, fik efter en lidt famlende start spillet sig varm, og da Monty Singh(44) og Said(41) kom sammen fik de etableret en god gærdestand på 40, som var stærkt medvirkende til en rimelig twenty20-total på 131 for 5 gærder. Tyskerne bowlede og fieldede udmærket og fremviste en god og sund cricketkultur med stor entusiasme og gejst.

Når Wahib Hashmi ser dette foto, er han enig i, at han ikke er i boldens linje

Når Wahib Hashmi ser dette foto, er han enig i, at han ikke er i boldens linje

Den ene tyske åbner J.Singh(54 på 40 bolde) så rent teknisk rigtig god ud og forvaltede sit spil på den rigtige måde. Han var kampens bedste gærdespiller. Selv om flere af tyskerne så ud til at kunne noget med deres bat, fik hr. Singh ikke meget støtte af sine holdkammerater, og tyskerne fik 118 for 9 på de 20 overs. Bedste danske kaster blev lidt overraskende Esbjergs Earth Gaj Nielsen (4 for 21). Earth skal dog se at få fjernet sit ”tripperi” i sit tilløb, som åbenlys er til stor gene for hans kastning. Hvad kan det så ikke blive til, når han får styr på tilløbet.

Det tyske hold var et godt velforberedt mandskab, som de næste par dage godt gå kan gå hen og give det danske hold problemer. Den tyske manager fortalte, at der er ca. 4000 aktive cricketspillere, men at der skal hele 10.000 medlemmer til for at tysk cricket kan komme under det det der svarer til Danmarks Idræts-Forbund, og måske på sigt kan opnå økonomisk støtte.

Men et glædelig møde med disse tyskere, som får en gammel ungdomstræner til at udbryde, nu behøver vi ikke mere at tage til Afrika for at få en modstander- nu har vi foruden Tyskland, også Sverige, måske Norge, Østrig og så vores venner fra Holland, Guernsey og Jersey, at spille mod.

Jørgen Jønsson