Anders Bülow scorede 130 not out i en af kampene

 DSC_0850

Anders Bülow, Skanderborg,  her som kaster under lørdagens kamp mod Glostrup

Som optakt til at det danske U-19 landshold skal spille VM-kvalifikationsturnering fra d. 1. – 9. august i Holland spillede danskerne og Guernsey tre kampe i Sussex i den forløbne uge.

Det var noget af en lyntur. Danskerne rejste fra Kastrup tidligt tirsdag morgen d. 23. juli, spillede en 50 overs mod Guernsey samme dag. Dagen efter nok en 50 overs og på sidstedagen en 20/20, hvorefter danskerne tog hjem om aftenen og var hjemme torsdag d. 25. august sent.

Det var oprindelig meningen, at kampene skulle være spillet på Guernsey, men her er så optaget af turister på denne tid af året, at hotelpriserne er horrible. Derfor blev de to lande enige om at gøre det på den måde.

Den første kamp blev en triumf for Skanderborgs Anders Bülow, der scorede 130 not out ud af 256/8. Basit Javed, Saad Ahmed og Saim Saeed de eneste andre tocifrede med 18,14 og 11.

Guernsey kom ubehageligt tæt på og endte med 247/7. Saad Ahmed 4/47, Anders Bülow 2/36.

På andendagen battede Guernsey først og danskernes gevinst blev lidt mere overbevisende. Guernsey lavede 165, A. Amjad 3/29, Mati Malik 3/37 og Mads Henriksen 2/24. Danskerne passerede for 6 gærder i over nr. 41. Basit Javed 49, Mads Henriksen 36, Khizar Javaid 26, Aqueel Amjad 23.

Og på sidstedagen den afsluttende 20/20, hvor danskerne startede med 136/7  (Anders Bülow 36; Mads Henriksen 22. Guernsey 124/8 2 gærder til Mads  Henriksen, Basit Javed, Saad Ahmed for henholdsvis 17, 13 og 15.

Ern opmuntring for danskerne, der skal møde Guernsey igen i kval.turneringen.

SN