Denne forgangne weekend var vi i alt samlet 16 piger til en super træningsweekend i Esbjerg. Vi startede lørdag kl. 12.00. Vi havde også denne gang fået lokket Esbjerg pige-træner Peter Banke til at hjælpe os. Programmet var sammensat af lidt anderledes opvarmningsøvelser, samt masser at teknik øvelser og små-spil-cricket inspireret fra det nylige afholdte ECB level 1. Det blev da også til to lidt mere seriøse kampe, med kamp til stregen. Vi sluttede i hallen kl. 17.30 og fortsatte med aftenen med spisning og hygge.

Søndag morgen var alle lidt små trætte efter en sjov og lang aften =) Vi startede programmet kl. 10.00, hvor vi atter lagde ud med opvarmningsøvelser. Herefter fortsatte vi vores tekniske øvelser, som bl.a. bestod af pull-shot, og der blev bare gået til den.

Herefter holdte vi en tiltrængt frokost pause, hvorefter eftermiddagen stod på kamp. Gejsten og humøret var højt og man må sige kaptajnerne på hvert hold gik op i deres rolle og spillet. Nogle måske lige i over kanten, overfor den ellers fair dommer Peter Banke. Første kamp vandt Esbjerg og Fredericia, men man må sige næste kamp tog Fredericia over. De tog Esbjerg for 26 point, og fik selv lov at batte alle overs og scorede 53 point.
Kl. ca. 15.00 sluttede vi af og alle var enige om vi havde haft en super lærerig weekend. Bare ærgerligt der ikke var større opbakning fra så mange andre klubber. Tak endnu engang til Peter for hans store hjælp hele weekenden.

Næste event bliver turen til Oldenburg, Tyskland den 19-21. marts hvor vi nu er 8 spillere tilmeldt, dog skulle vi meget gerne 2 hold af sted. Her skal vi bl.a. spille mod 2 tyske, 1 belgisk og 1 hollandsk hold. Så det tegner bestemt til at blive en rigtig god weekend.
Har du endnu ikke fået dig tilmeldt turen, så kan du nå det endnu, deadline er på torsdag den 21. januar. Tilmeld dig til Kathrine 29 45 63 01, eller moc.l1503468169iamto1503468169h@kco1503468169rbeni1503468169rhtak1503468169 1503468169.

Indtil videre ser holdet således ud:
Anne Østergaard FCC, Line Østergaard FCC, Camilla Østergaard FCC, Rikke Thomsen Sjælland, Dorte Thuesen Sjælland, Kathrine Brock ECV, Charlotte Pallesen ECV, Vanessa Flensborg ECV.