Elitedivsionen er altså en underlig størrelse i år.

Se nu følgerne af weekendens kampe.

Ishøj –  før weekenden  nr. 2 – dumpede ned på en femteplads.  Glostrup, der lå deromkring, rykkede op på en 2. plads, mens KB – også fra nedre regioner kom op på en bronzeplads.

Lads os starte med dagens ”drama”. Det foregik i Glostrup, hvor Ishøj battede først og var ude for 90 på 27 overe. ”Hemmeligheden” bag Ishøjs succes i forårssæsonen var Ishøjs svenske islæt Afzaal Virk.

Men han producerede hverken mod Skanderborg eller Glostrup og dermed er hjørnestenen væk. Når så tilmed de spillere, der udover Virk, har holdt sammen på holdet nemlig Adnan Elahi og brødrene  Saad og Waqas Hafeez  af for referenten ukendte grunde ikke deltog, så kunne det ikke undre, at holdet endte med 90.

Glenn Larsen var taget til nåde i Glostrup, der heller ikke var i stærkeste opstilling uden Lambert og Peter Poulsen. Man behøver imidlertid ikke være spåmand for at kunne sige, at Larsens langsomme lefthandspinnere ville tage kegler.

Keglerne kunne tælles i tre, mens Haroon Khan (2/19) sørgede for at pille Ishøjs top fra hinanden.

90 skulle man mene kunne være overkommeligt, men Glostrup fik virkelig problemer, førend scoren var passeret. De 5 første ude for 39, 6  ude for 76, 7 og 8 ude for 87, førend ottendegærdet sørgede for passage.

Sejren skyldtes Martin Jensen, der kom ind som sjettegærde, da det kneb. En umådelig omhyggelig halvleg indbragte ham 41. Han gik først, da Glostrup manglede 4 points for at vinde. Ishøjs  Pawan Kumar (4/25) og Aafzal Virk (3/11) sørgede for, at der blev spænding.

GLSISH01

Martin Jensen angriber for at hente sejren hjem


GLSISH02

men Martins iver med denne drive kostede hans gærde.Grebet af Zishan Elahi fra A Virks kastning


GLSISH04

Med syv gærder nede skulle David Nielsen bare holde enden men efter to bolde vippede han bolden til mid on – D Nielsen c J Khan b A Virk 0. Så var der pres på Glostrup.


GLSISH05

Rasmus Kofoed kom ind igen (var retired not out) og fik 3 bolde fra A Virk der alle ramte skinnen = 3 store appeller fra Ishøj men Jesper Jensen reagerede ikke.


GLSISH06

M Jeppesen sørgede for sejren ved at slå lidt på tværs…….

 

Bøllebank til Kolding

Kolding fik virkelig de barske realiteter i københavnsområdet at føle på dobbeltturen. Holdet gjorde det nu ikke så helt tosset dagen forinden i Svanholm, men dagens kamp på KB var ikke en reklame.

Men Kolding kender formentlig heller ikke forholdene på Peter Bangsvej og var dermed medvirkende til sin egen undergang, Atgå først til gærdet på Peter Bangsvej efter en nat med regn er lidt henad det harakiriagtige og, kræver under alle omstændigheder, at gærdespillerne kan grave bolden op fra pitchen i hvert fald de første par timer.

Rent faktisk var den højeste score hos en gærdespiller hos Kolding 12 til Martin Pedersen på 39 bolde. Resten forsvandt for under 10. Koldings gærdespillere producerede tilsammen kun 46. Alligevel endte halvlegen med 75, da KB producerede et absurd højt antal udenom under en  8.- og 9. gærdestand, der syntes uden ende – især på grund af den megen luft dommerne fik op under armhulerne.

Seks ud af syv KB-kastere fik gærder, flest Thanga Durai 3/19.

KB gjorde kort proces og passerede i 12 over for 1 gærde ( Yasir Iqbal 37).

DSC_1061

Dads Army har fået en keeper i form af Mohammed Saddique

Andethold indtager oprykningskvalifikationspladserne

I 1. division er situationen efter dagens kamp hvor Svanholm II slog Nørrebro, at de to 2. hold Svanholm og KB indtager pladserne 2 og 3. Toeren får tilbudt kvalifikationskamp, men ikke hvis klubben har hold i elitedivsionen.

 Så i det tilfælde vil hverken Svanholm II eller KB II kunne få en kamp om oprykning. Hvis det ender sådan får det hold, som ender som nr. 4 tilbudt muligheden, skal man følge turneringsreglementet.  Det hold, der indtager den placering i øjeblikket er i nedrykningsfare og ligger med 8 turneringspoints a points med AB og Albertslund !!!!!

DSC_1068

Crickets evige kontraster. Hvad der glæder den ene bringer tristhed hos den anden. Kaster Waqasali Yasin, gærdespiller J. Ashraf

Svanholm II-Nørrebro var et tæt foretagende, der ville være gået den anden vej havde det ikke været for den tidligere formand for det svenske forbund – ganske vist kun et år, så havde han fået nok – Chr. Thorup, der med 42 førte an i en næstsidste- og sidste gærdestand, der bragte Svanholm II fra 104 til 152.

Nørrebro havde for at styrke gærdesiden medbragt nok et medlem til den i går stiftede klub  ”Dads Army”.

Nørrebro skaffede dermed klubben en keeper i form af en af de bedste af slagsen landsholdet nogensinde har haft, nemlig Mohammed Saddique.

DSC_1066

Det kan Mohammed Saddique. Og når han ligefrem bliver fodret med bolde til yndlingsslaget.

Den snart 40 årige Siddique spillede sin sidste landskamp i 2002, havde sin sidste optræden for Svanholm i 2006 og har ikke siden haft et bat i hånden. Børn og arbejde har holdt ham borte.

Men han bor på Amager og som han sagde, vi skal have nogle points til øen, så han gik ind og svingede battet og ramte den lige så sødt som i gamle dage. Men også i gamle dage havde han det med sin lille størrelse ikke så nemt med bouncere og han slog en af slagsen med kanten i luften, da han havde lavet 17. Det gjorde ham faktisk til næstmest scorende hos Nørrebro – kun et point under topscorer Islam med 18.

DSC_1058

Chr. Thorup angriber. Kasteren beholder kasketten på – omvendt.

Hvad Nørrebro ikke kunne klare med battet, kunne Svanholms kastere, der i løbet af de 39 overe, der blev kastet, leverede 43 ekstra der i blandt 36 udenom.  Havde Nørrebro bare kunnet overleve lidt længere end 38 overe, ville svanholmerne have lavet pointsene for dem. Nu var Nørrebro ude for 144 eller 12 for lidt.

SN