Jacob Mulder er 21 år og født i Australien. Da farmand Brett for 6-7 år siden trænede Svanholm og det danske landshold, var Jacob derfor endnu bare en knægt.

Ligesom sin far elskede Jacob at spille cricket og det blev til 6 ungdomskampe for Svanholm med bedste kasteresultat 4 for 22.

Legspinneren Jacob Mulder.

Jacob har allerede fået sin debut på det irske landshold, der i øjeblikket rangerer blandt de 12 bedste cricketnationer i verden.

Han er legspinner og har med det samme vist den irske landsholdsledelse, at han er værd at satse på i fremtiden. Den svære kastestil, som en ortodoks legspinner jo repræsenterer, har vi ikke haft i denne klasse de sidste par år – bortset fra Bobby Chawla. Men han slår nu sine folder i Australien.

Det unge talent i aktion.

Jacob Mulder har allerede spillet 9 kampe på det irske landshold og taget 14 gærder for 215 points med et gennemsnit på 15,3. Det bliver derfor spændende at følge ham fremover.

/Jørgen Jønsson (red GV)