Vær klar med zapperen nu på lørdag d. 28. januar kl. 20.00, for dér kan du se en fortælling om lokal cricket, når DR2 sender programmet “Vi elsker Brøndby”.


Programmet er det fjerde og sidste i rækken af temalørdage under navnet “Vi elsker…” med det formål at give positive billeder af kommuner og bydele, der ellers altid ”får kniven” i medierne. Svanholm Cricketklub er hér aktivt med til at formidle både vores sport og lokalsamfundet positivt og har oven i købet fået ros af tv-tilrettelæggeren, som skriver at: “I giver et vigtigt og interessant indblik i jeres verden i programmet”.

Hvis ikke du når at se programmet live, så ligger det formentlig en måneds tid frem på DR’s hjemmeside: https://www.dr.dk/tv/se/vintertema

Alternativt kan du søge på dr.dk/tv under Programmer, klik på VW og vælg Vi elsker…, så skulle det lykkes.

Læs desuden Svanholms egen nyhed om DR2-journalisternes besøg hos dem i december.

Ligger du også inde med en god historie om lokal PR eller har din klub behov for sparring? Så kontakt Gitte Vejen på kd.te1498417266kcirc1498417266@vg1498417266 eller  40346702.

/GV