Køge stævne og Preben Felt 046

Svanholms vindere: Stående fra venstre: Ahmed Raza, Haris Razwan, Lucky Ali, Hamid Shah, træner, Adyan Hussain, Awais Baig, Sami Ullah Ahmed og Taemur Baig.

 

Søndag den 15.1.2017 afviklede Køge Kricket Klub Køge Cup for lilleputter for 40. gang i samarbejde med Danske Bank.

Preben Felt har i alle disse år arrangeret og stået i spidsen for stævnet og det gjorde han også denne gang, hvor han trods sine 78 år førte regnskab hele dagen afbrudt af overrækkelsen til ham af DIFs ærestegn for  hans store arbejde for Køge Kricket Klub og Dansk Cricket Forbund.

Han plejer også at være dommer, men måtte afstå i år, da han er ved at komme sig efter en slem sygdom.

Svanholm blev vinder af cuppen for tredje år i træk og tog pokalen til ejendom efter finalesejr over Albertslund  med 114 point mod 80.

Svanholm havde vundet deres pulje over AB, Ishøj og ISLK Lund, medens Albertslund vandt over Husum, Køge og Svanholm II. Ishøj og Køge blev nr. 2 i deres puljer.

Finalen blev spændende da Albertslund havde de første 2 Svanholmgærder nede for 5 point.

Køge stævne og Preben Felt 018

Da Albertslund var ved at komme ovenpå. Svanholms anfører Lucky Ali slår bolden for højt.

…………………………………………………………………………………………………………

Man begyndte, at tro, at Albertslund kunne skabe samme overraskelse som i 2013, hvor klubben ud af det blå stillede op med et stærkt hold, der vandt stævnet.

Men Svanholms brede gærdeside fornægtede sig ikke og der blev battet op til 114 point efter en solid og bred indsats.

Albertslund havde ligesom i 2013 et dygtigt hold, men mistede også en af sine bedste hurtigt. Alligevel var der gode spillere tilbage, men Svanholm spillede udmærket i marken og kastede præcist og holdt Albertslund nede på 80 point for alle mand.

 

Køge stævne og Preben Felt 038

DCFs formand Umair Butt kommer fra Albertslund og kunne glæde sig over, at klubben igen er ved at få god ungdom. Her overrækker han pokalen til Svanholms anfører Lucky Ali

………………………………………………………………………………………………….

I kampen om trediepladsen vandt Ishøj over Køge med 85 point mod Køges 57.

Der blev under cuppen scoret 2.154 point taget 114 gærder og 24 spillere blev trukket efter at have scoret  25 point.

Vandrepokalen for bedste køgespiller, udsat af Danske Bank, tilfaldt Sofie Sørensen for sin flotte kastning.

Der var guld-, sølv- og bronzemedaljer samt biografbiletter, udsat af Danske Bank, til spillerne fra de 3 bedst placerede hold.

1-Køge stævne og Preben Felt 040

Dygtige drenge fra Albertslund, der overraskede med at blive nr. 2.

1-Køge stævne og Preben Felt 035

Vandrepokalen for bedste køgespiller, udsat af Danske Bank, overrækkes  Sofie Sørensen for hendes flotte kastning af formanden Jan Rasmussen. Den evne har hun ikke fra fremmede. Farmand hedder Søren Sørensen