Amjad Khan bowler mod sin ungdomsklub KB

Amjad Khan bowler mod sin ungdomsklub KB

Nu ligger de tre tophold KB, Skanderborg og Svanholm lige

Der var lagt op til et spændende topopgør på Svanholm Park mellem de to rivaler Svanholm og KB.

Det blev også hurtigt klart, at kampen udviklede sig nøjagtig som forventet – to gode hold som viste meget godt cricketspil- i en velspillet og tæt kamp- som begge mandskaber havde ære af.

KB battede først og havde den først time meget svært ved at få points og tempo op i det sædvanlige gear. De 2 Svanholm-pacebowlere Basit Javed (3 for 29 på 9,3) Amjad Khan (9-0-38-1), havde begge god fart og længde, og KB var 3 ude for 38. Efterfølgende fik Yasir Iqbal(65) og Omar Hayat(69) virkelig sat skub i spillet og lavede en flot gærdestand på 126, og pludselig lignede det den sædvanlige store KB-halvleg på 250. Men efter de to herrer var gået faldt tempoet mærkbart, og KBs total blev 226 for alle. Bedste Svanholm-kaster var Saad Ahmed, som spillede en stor allroundkamp med 3 gærder for 18, medens Basit Javed som nævnt fik 3 for 29.

KBs spillende træner bliver grebet af Svanholm-keeper Wahib Hashmi

KBs spillende træner bliver grebet af Svanholm-keeper Wahib Hashmi

Svanholm fik en god start med Saif Ahmed (32)og Zameer Khan(27) med 43 på tavlen, og efterfølgende lavede holdet en meget vital gærdestand mellem en storspillende Saad Ahmed (31) og anfører Zishan Shah (28)på 56 points. I dag var Svanholms gærdeside nok en anelse bredere end KBs med 5 spillere over 25. Mads Henriksen, topscorer med 36 – så længe han var der inde – fik vist sit store potentiale, medens Saad Ahmed vel nok spillede det bedste i lang tid med gode slag og et godt benarbejde scorede 31 på 32 bolde på et meget vigtigt tidspunkt af kampen.

Referenten gik desværre glip af den sidste og meget spændende del af kampen – de sidste 10-12 overs- men via mobilen fik undertegnede de allersidste live-kommentarer om den sande gyser, hvor Svanholm passerede KBs total på den sidste bold for 8 gærder, hvor Wahid Hasmi efter at have slået forbi næstsidste bold løb frem til Omar Hayats spinner og desperat hamrede en firer ud i legsiden . Rapporten fortalte, at Hassan Rashid som gik not out med 28 spillede en meget vigtig og koncentreret halvleg og sammen med den unge keeper Wahib Hashmi lukkede kampen til allersidst. Svanholm kunne række armene i vejret efter en rigtig flot holdindsats, hvor Zishan Shahs mentale arbejde, som spillende træner har sat sit tydelige spor på holdet, der i stærkeste opstilling, formentlig vil kunne være med til at bejle om guldet til efteråret. Svanholm 230 for 8 bedste KB-bowlere var Bashir Shah med 3 for 28 og Omar Hayat, der spillede en stor kamp, tog 3 for 39.

Amjad Khan giver god plads på offsiden

Amjad Khan giver god plads på offsiden

Nu er de 3 tophold KB, Skanderborg og Svanholm lige-alle har tabt en kamp- og vi kan kun opfordre cricketelskerne til at komme på Svanholm Park på lørdag, hvor hjemmeholdet tørner sammen med Skanderborg.

svanholm-kb 036

KBs træner, anfører og Aftab Ahmed m.fl.samles i diskussion om, hvorledes kampens sidste over skal håndteres. Svanholm manglede på det tidspunkt tre points for at vinde. Tilskuerne synes knap så koncentrerede. En er tilsyneladende i gang med at fjerne ukrudt.

 

Jørgen Jønsson