DSC_0263

Svanholms juniorvindere: Øverst Mads Henriksen, Mati Malik (anf) og Hassan Bashir. Fra neden og opad Said Alam (keeper), Jonas Henriksen, Shais Ahmed, Hussain Bashir, Azaan Ur-Rehmann, Saud Munir, Saif Ahmed, Toke Larsen og Noman Mehmood.

 Taastrup i 1. divsion

Der spilledes slutkampe på tre baneanlæg søndag : I Svanholm Park om junior-DM, i Solvangsparken om lilleput-DM og oprykningskamp mellem Nørrebro II og Taastrup  – skulle have været på Kløvermarken – men ak – det blev i Ishøj. Mere om det  senere.

DSC_0210

Mati Malik får Saim Saeed stokket ud

Vi starter med at Jørgen Jønsson skriver om DM-finalen for juniorer:

Selv om det var sparsomt med points i denne finale mellem de to sjællandske mandskaber Svanholm og AB, var det alligevel en god og spændende finale, hvor begge hold viste en god forståelse for spillet.

Lad det være sagt med det samme, AB faldt med ære. Kun en lidt bedre bredde på gærdesiden hos Svanholm gjorde forskellen til sidst.

AB vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet.  Efter en livlig start, hvor de to gærdespillere U. Ali og A. Uddin gik frisk til sagen fik Mads Henriksen og Saud Muneer taget de to AB-åbnere (2 for 35 på 7 overs).

Fazan Ahmed kom ind og var manden, der skulle stabilisere AB-gærdesiden. Han blev da også stående sammen med Jawad Ali (18), hvorefter Fazan (26 på 73 bolde) blev grebet af keeperen Said Alam på Saf Ahmeds spinnere ( 80 for 4) efter 22 overs.

DSC_0215

Saif Ahmed til Hassan Zahid

Efterfølgende var der stort set tale om en ekspeditionssag. De sidste 7 ABere formåede kun at lægge 18 points på totalen, som blev 98 for alle. Mads Henriksen havde nogle problemer med sit tilløb i starten. Hans kastning virkede ikke så farlig som vanligt- det er lige som om, at Mads i øjeblikket nærmest ”lægger” bolden  ned på den gode længde, uden at kaste igennem, med den risiko, det nu engang er med denne kasteform. Mads var alligevel god nok til at blive bedste kaster med 4 gærder for 16 points. Det samme problem, bare med en helt anden kasteform (han bowleroffspinnere) har Saif Ahmed, fordi han glemmer at ”twiste” i sin aflevering, og bowler for meget med front mod gærdespilleren. Men Saif bowlede konstant og tog 3 gærder for 19 points.

DSC_0221

Mads Henriksen optræder som “bøddel”

DSC_0226

Og gentager handlingen.

Svanholm fik problemer over for et godt bowlende AB-hold

Svanholm startede meget forsigtigt og ingen af de 5 første gærdespillere fik noget ud af det (30 ude for 5 på 14 overs og AB ovenpå trods den magre score). Så mødtes Mads Henriksen og Saif Ahmed i en gærdestand, hvor begge spillede koncentreret, inden Mads blev grebet ud af kasteren ved totalen 57 på 23 overs. Svanholms ældre garde var væk, kun drenge- og en lilleputspiller tilbage og AB så ud til at kunne hugge øksen afgørende i Svanholm og genvinde sit juniormesterskab fra i fjor.

Men Saif Ahmed, som spillede en meget fin halvleg scorede 35 på 45 bolde, og gik først ved totalen 90. Saifs halvleg, der senere viste sig at blive en vinder innings, blev efter kampen belønnet som ”Man of the match” af DCFs formand Thomas Kentorp, som overrakte Saif en nyt bat.  Til sidst battede lilleputten Jonas Henriksen og Hussain Bashir sejren sikkert hjem. Svanholm passerede ABs total for tabet af 7 gærder, og fik dermed revanche for sidste år finale-nederlag til netop AB.

AB var bedre bowlende end Svanholm i denne kamp. En spiller som Hassan Zahid, som har en meget fin kastestil, vil vi komme til at høre mere om. Hans running up og action til sidst, vil komme til gavn over for gode spillere, hvis han fortsætter sin udvikling.  Fazan Ahmed tog 2 gærder for 11 og Hassan Zahid 1 for 30 på sine 7 overs, hvor Zahid i hans sidste del af hans overe blev lidt mere løs.

Der var mange gode spillere involveret i denne finale. Jeg er sikker på, at begge mandskaber inden for en kort årrække vil få mange fornyelser til deres respektive førstehold.

DSC_0248

Saif Ahmed med “man of the match-præmien”

Svanholm vandt den af DCF udsatte juniorpokal til ejendom efter at være noteret for 5 gevinster siden den blev indstiftet i 2001. De øvrige klubber, der har aktier i den pokal, er KB (to gange), Herning (to gange), Glostrup og Ishøj hver en gang

Jørgen Jønsson

DSC_0253

ABs sølvvindere

Kampen om broncen blev en ret så fornøjelig lille affære mellem Køge og KB. Køge, der endte på den ordinære turnerings 3 plads, var favorit mod sidste øjebliks tilkaldte KB, men havde det ikke været for Ali Shahs 48 havde vinden blæst i retning af Peter Bangsvej. Zacharia Raja hjalp også til med 33 i en Køge-halvleg på 138. KBs Adeel Ahmed muntrede sig i Køges lange hale og tog 4 for 12.

I modsætning til finalisterne, der der begge har spillere i toppen fra divisionerne og Køge, hvis førende spiller på klubbens førstehold, er der sjældent plads til juniorer hos KBs to divisionshold. Nogle få af de unge KBere får enkelte lunser på KBs trediehold og det bliver man altså ikke stor cricketspiller af.  Men al ære værd at de urutinerede KBere stillede op og de var da heller ikke så langt fra Køge. Hassan Farouqh (29) og Usama Khusdil (21) battede KB på vej mod Køges total, men KBs hale var lige så voldsomt lang som Køge – og KB var ude for 110. Køge lille spinner Zacharia Raja boltrede sig som ål i mudder mod den lange KB-hale og tog 5/9.

DSC_0259-001

Køges hold, der sikrede den hårdt arbejdende klub en tredieplads

Resultaterne: Finale: Svanholm over AB med tre gærder. AB 98 (Fazan Ahmed 26, Usman Ali 18, Mads Henriksen 4/16, Saif Ahmed 3/19, Mati Malik 2/13). Svanholm 99/7 (Saif Ahmed 35, Mads Henriksen 14, Fazan Ahmed 2/11).

Broncekamp. Køge over KB med 28 points. Køge 138 (Ali Shah 48, Zacharia Raja 33, Adeel Ahmed 4/12). KB 110 (Hassan Farouqh 29, Usama Khusdil 21, Zacharia Raja 5/9).

 

Herning Danmarksmestre hos lilleputterne.

Herning slog AB i en velspillet finale. Finalen hos lilleputterne bød på meget god cricket. Herning vandt lodtrækningen og valgte at gå i marken først. Her lagde Hernings to åbningskastere Daniel og Oliver et stort pres på AB med god konstant kastning. AB viste en god cricketforståelse ved langsomt at arbejde sig ind i kampen. Halvvejs gennem kampen begyndte kampen at vende og AB kom ovenpå med en række gode grænseslag. AB ender med 114 point all out efter 30 over.

Hvor Hernings åbningskastning havde været præcis og farlig var ABs løs og upræcis. Herning kvitterede med god gærdespil, som gav mange grænseslag på de løse bolde. Kampen nåede kun lige at blive spændende da AB tog det første gærde og kort efter dropper en gribe chance på grænsen. Herning passerede for tabet af to gærde.

CIMG3881

Oliver modtager pokalen fra Ole Roland

 

 Endnu værre gik det Ishøj på den anden bane i kampen om Bronze. Horsens battede først og holdets anfører Tibanish boltrede sig på den lille bane. Han scorede 88 ud af Horsens indledende 148. Den score var for stor en mundfuld for Ishøj, som ikke virkede som om de gad gøre et serøst forsøg for at nå totalen. 

 

CIMG3891

Hernings vinder hold

 

CIMG3888

Tibanish man of the tournament med 135 point på to kampe

 

CIMG3897

ABs sølvvindere

 

Oprykningskamp til 1. divsion.

IMG_3026

Sådan så Nørrebros kunstgræspitch ud, da spillerne kom ud søndag morgen og skulle spille oprykningskamp. Der er simpelthen blevet grillet på den gode længde. Men skulle tro, at vandalerne vidste, hvor det gør mest ondt på en cricketpitch

Nørrebro II – Taastrup måtte flyttes fra Kløvermarken, da Nørrebros pitch var blevet vandaliseret ved at der var blevet grillet på dem. Ishøj lagde bane til i stedet – og det eneste vi er blevet informeret om, er at Taastrup, der scorede omkring 180, vandt med omkring 40 points og dermed rykker op i 1. divsion – hvis de vel at mærke får en bane til næste år.