Fra Pakistan-Vestindien til Ishøj III – Albertslund Nu hvor kommunerne skal skære ned har de fundet ud af, at de faktisk godt kan spare et antal millioner ved at fyre et antal konsulenter, der har levet fedt af at rejse rundt med deres standardforedrag og docere omstillingsparathed. De ansatte tvangsindskrevne tilhørere har våndet sig ved almindelighederne, som de er tvunget til at høre på efter “aftale” under medarbejdersamtalen med chefen – og mens konsulenten samlede mammon tårnede de ansattes arbejde sig op. Er der en, der ikke har haft brug for de foredrag er det DCF`s internationalt anerkendte dommer Niels Bagh. For ikke længe siden var han i New Zealand og dømt VM for U-19 hold. Hans første kamp var mellem Pakistan og Vestindien. Under finalerne om de sjællandske indemesterskaber var hans første kamp Ishøj III – Albertslund. Det kunne han også – uden at have deltaget i kurser om hvor vigtigt det er i vore dage, at kunne påtage sig forskellige opgaver. Det var nu ikke nogen svær opgave han havde, da han dømte vinderen af pulje B og C Ishøj III mod vinderen af den indledende pulje A Albertslund, der vandt ubesvært med 130-75. I den anden semifinale brød den københavnske toèr AB`s gærdeside helt sammen mod treeren i den indledende pulje Svanholm og var ude for 32 på 6 overe efter at Svanholm under anførsel af indespecialisten Zishan Shah med 42x startede med 122. Så var der lagt op til en gentagelse af sidste års finale Svanholm-Albertslund, der blev lige så tæt, som man kunne forvente. Svanholms kastning kan ikke have været meget bedre end Ishøj III`s for Albertslund indledte med 125 efter et antal indledende overe, der tydede på meget mere. Zishan Shah var igen foregangsmand hos Svanholm (32x) og til sidst efter en vaklende start gav effektive Hassan Rashid (33x) Svanhoom momentum (det hedder det nu om stunder, hvis man er journalist eller sportskommentator) og Svanholm passrede for 3 gærder på fjerdesidste bold.


Vinderne fra Svanholm


Albertslund

Resultaterne: Albertslund (130 (Jaffar Butt 40x, Zayyad Bib Saeed 28, Atta Ulah 24x) over Ishøj III (75) Svanholm (122/3 – Zishan Shah 42, Taha Ahmed 25x) over AB (32- Zishah Shah 2/8) Finale: Svanholm (126/3 – Hassan Rashid 33x, Zishan Shah 32x, Taha Ahmed 21x) over Aælbertslund (125/4 – Jaffar Butt 33, Zayyad Bin Saed 31x, Mursal Butt 20x) SN