KBs stjernespiller o træner fra Zimbabwe K.Dabengwa bowler til Svanholms S. Munir

KBs stjernespiller og træner fra Zimbabwe K.Dabengwa bowler til Svanholms S. Munir

En god 2.gærdestand fra Svanholm grundlagde sejren

På forhånd er KB en af favoritterne til årets danske mesterskab, men i dag kneb det med at overbevise eksperterne med alvoren i denne profeti.

Svanholm vandt lodtrækningen og valgte at batte først. Efter at have modtaget 10 bolde blev Saif Ahmed løbet ud. I det hele taget var der en del misforståelser i Svanholms løb mellem gærderne, der måske kunne få en trafikekspert til at kræve en fornyet undervisning om at respektere kørsel/løbe-regler, når man er elite-billist/løber.

Efter det hurtige gærdefald mødtes Zameer Khan og Mads Henriksen i en rigtig god gærdestand, på et tidspunkt hvor kastningen fra KBs side var truende fra Aftab Ahmed og A. Venkatesh side.

Den anden spillende træner, som vandt "københavnerslaget" Zishan Shan angriber sin kollega

Den anden spillende træner, som vandt “københavnerslaget” Zishan Shan angriber

Begge Svanholmspillere spillede pænt gærdet rundt, og det var tydeligt at se, at Mads Henriksen har haft godt af det 5 måneders intensive akademiophold i Australien. Ikke forstået på den måde, at hans tekniske færdigheder var blevet forbedret radikalt, det har ikke været nødvendigt, den tekniske del har Mads i forvejen i bagagen, men hans attitude og selvbevidsthed, var tydeligvis blevet forbedret, og man kan kun anbefale spillere og forbund, hvor man har talt om nærmest halvprofessionelle tilstande på sigt, at man måske mere vil være fokuseret på, at støtte de spillere, der potentielt er gode, og vil være interesseret i et akademiophold ”Over There”. Vi mangler tiden,  hvor man for 10-15 år siden, altid havde 8-10 elitespillere ude og spille/lære i udlandet. Omtalte gærdestand gav 51 points, og var meget udslagsgivende for brøndbyholdets sejr i dag. Efter endnu en misforståelse mellem to Svanholmspilleres løb mellem gærder, måtte Mads Henriksen forlade gærdet efter at have scoret vigtige 19 på 24 bolde. Anfører Zishan Shah tog efterfølgende det ansvar, en god anfører kan klare, og han sørgede for, at Svanholms halvleg kom op i det tempo, som er nødvendig for en sejr mod et så godt hole som KB (Zishan Khan lavede 28 på 23 bolde). Totalt endte Svanholm med 140 for 9 på de 20 overs.  Zameer Khan scorede 31 på 27 bolde og næstbedst var som nævnt Zishan Shah med 28. Bedste KB-bowler var J. Jojo, som kommer fra AB med 2 gærder for 10 points.

Zameer Khan ude med ben for

Zameer Khan ude med ben for

KB fik en katastrofal start ved gærdet, da begge brødre Aftab og Shehzad Ahmed var ude for kun 10 points efter små 3 overs. Men da den spillende træner fra Zimbabwe Dabengwa kom ind til dette mandefald, viste han, selv om han ikke virkede særlig sikker fra starten af, at hans internationale rutine kom ham til gode i en vanskelig situation. Ikke fordi Dabengwa diskede op med flotte stød, de fleste af han points blev lavet på legsiden, når Svanholm bowlede for meget på legpinden. Men den nye KB træner nåede dog at vise sin klasse. Han scorede 39 points på 40 bolde i en meget presset situation, og hans kastning, efter hans noget dårlige første over, lover faktisk godt for hans engagement for KB fremover. Alene kunne KBs træner dog ikke sikre en sejr, selv om Yasir Iqbal, som virkede skadet, kom ind og lagde 15 hurtige points på tavlen, inden han blev grebet ud.  KB scorede 116 for 7, og Svanholms sejr lød således på 24 points. Man bemærkede, at Svanholms åbningsbowler Basit Javed, i en noget lettere udgave, bowlede meget frygtindgydende- 4 for 21.  Det skal dog tilføjes, at det rette styrkeforhold, føler referenten ikke rigtig kom til udtryk efter denne kamp.

Jørgen Jønsson