Svanholm ynder at gå først til gærdet og med en stor score lægge så meget pres på modstanderne, at de mister gærder alene p.g.a. det.

Skanderborg gav hjemmeholdets dets egen medicin og skabte årets første overraskelse med en overbevisende sejr på 53 points.

Overraskelse har man vel lov at kalde det, når nyoprykkerne slår mestrene, men stort set er der vel kun en udlænding til forskel på dette Skanderborg-hold og det, der blev mester året inden det rykkede ned.

Man kunne også kalde sejren Lars Hedegårds, for det var hans eksplosion i de sidste 5 overe, der skabte resultatet. Efter 47 overe havde Skanderborg 188 points og Svanholm 192, men de sidste tre overe skabte hele forskellen. Glenn Larsen havde kostet 0 for 26 på 8 overe og endte med 1 for 68 på 10 og kostede altså 39 points på 2 overe. Rohit Kanaija kostede en mere – 40 på sine to sidste. Og Skanderborg endte på 250/6, mens Svanholm nøjedes med 197/10

Lars Hedegård lavede på 17 bolde 7 seksere ud af sine 52 på den meget store bane på Svanholm Park og Carsten Petersen og Rizwan Mahmood (79) førte an i en 3 gærdestand på 117.

Ligesom Skanderborg havde Svanholm ingen vanskeligheder med at blive stående og score omkring 4 pr. over, men holdet havde ingen Lars Hedegård og med fornuftige defensive markopstillinger holdt Skanderborg hele tiden Svanholm på afstand.

Kampen blev spillet på græspitchen og man kan ikke påstå, at gærdespillerne følte sig generede elle uvante med det. Var der nogen, der var generede, så var det kasterne, der meget sjældent ikunne tage et ærligt gærde, men kun få et offer, fordi modstanderne var presset.

De var en kort opblussen af spænding i Glostrup, hvor hjemmeholdet mistede 3 gærder ved totalen 60 i jagten på Hernings indledende 102, men det var også det hele og Shezad Ahmed (43x) kunne føre Glostrup til de vindende 103 for 5 gærder.

Kampens muntre højdepunkt