Bestyrelsesmedlem Peer Jensen der overrakte pokalen til det vindende hold sagde i sin korte tale, at hvis der havde været en præmie til den bedste spiller så faldt den til Svanholms Zishan Shah, der var toneangivende som kaster med 3 gærder for 21 og dominerede den svanholmske gærdeside med 69 ud af 123 da de passerede Hernings total på 120 med 4 gærder i behold.


Michael Pedersen bliver stokker ud

Herning og Svanholm var begge uden flere af de sædvanlige. Herning er uden Mogens Christiansen der efterhånden har brækket alle fingre så han er gået over til at skade foden. Denne gang på ferie i Mallorca. Herning savnede også Jacob Larsen, Hamad Zaman og Sonny Nielsen. Svanholm manglede bl.a. Jim Moniz og Th. Vestergaard. Så begge hold gav chancen til de unge spillere.


Carsten Pedersen kastet ud

Herning indledte med 120 som måske ikke er mange på Herning, men tænk hvis de havde lavet flere. DCF havde kun givet to bolde til kampen og Herning havde ingen reservebolde på banen så der blev brugt tid på at lede efter bolden. Ingen af Hernings gærdespillere dominerede hvor alle gav et bidrag. Morten Hedegard gav dog en indsprøjtning til sidst i halvlegen med et par grænseslag. Hos Svanholm var det bemærkelsesværdigt at Herning spillede bevist “pensionisten” Brett Mulder uanset hvor han blev placeret da der var sikker points. Derfor blev han brugt som kaster og Herning havde problemer med at spille Mulders bolde og han endte også med tre gærder.


Morten Hedegård slår til 6

Svanholm startede stærkt med Hassan Rashid og Zishan Shah der lavede 43 før Herning fik et gennembrud og Zishan Shah fortsatte med at dominere gærdespillet især med at lave flere paddle sweeps med succes. Herning fik held med at få gærder i den anden ende, således at der stadig var spænding om spillet, men Bobby Chawla fjernede enhver tvivl om udfaldet.

SCORECARD


En af Zishan Shahs paddle sweeps til 4


Peer Jensen overrækker pokalen til Svanholms Bobby Chawla