DSC_0632

Hussain Bashir igang med at tage rundsaven igang til den vindende sekser

For tredje år i træk vandt Svanholms Glostrups drengestævne, der må være det længst løbende private stævne i kongeriget. Glostrup kan ikke rigtig finde ud af, om det startede i 1971 eller 1974, men uanset om det er det ene eller det andet år, så er man nu oppe i omkring 40 år i træk, stævnet er afholdt.

I år påtog Glostrup sig at afholde stævnet, selvom klubben ikke selv kunne stille med deltagere. Glostrup er i sving under Rasmus Kofoeds ivrige ledelse at starte et miniput/lilleputhold, så der arbejdes på sagen. Der var fremgang i deltagerantallet –i år syv hold.

DSC_0617

Svanholms Azaan Ur-Rehman har også forstået meningen med ti/ti. Ikke just det polerede spil

Finalen i år var ret tæt. Det bliver det jo, når kampene kun går over 10 overe.

Det kombinerede absolut kompetente hold med syv fra Horsens(plus udskiftere) og 4 fra Odense startede med 65 for 5 gærder og det passerede Svanholm på trediesidste bold i sidste over efter at have holdt de fornødne omkring seks i snit hele tiden. Banen var tung og grænseslagene få, så det var ganske pæne scorer.

Svanholms åbnere Saud Munir og Azaan Ur-Rehman blev begge trukket efter de maksimalt tilladelige 25 og Saif Ahmed ledsaget af Hussain Bahir, der afsluttede festlighederne med en sekser, fulgte op.DSC_0642

Ole Roland overrækker Damgård-pokalen til S. Thas fra Horsens. Pokalen har store navne på siden sin indstiftelse i 1974

Der blev spillet i to puljer og begge hold gik ubesejrede igennem.

 

DSC_0638

Svanholms vindere. Bagest fra venstre Said Alam og Mads Henriksen, trænere, Jonas Henriksen, Aske Larsen, Azaan Ur-Rehman, Hussain Bashir og Zeshan Aslam. Knælende. Musa Mahmood, Mohammed Hasham, Ammar Hussein, Lucky Malik, Saif Ahmed, Saud Munir og Abdullah Mahmood.

DSC_0634

Horsens/Odenses dygtige toere