Svanholm fejrede sin 50 års fødselsdag på dagen d. 4. oktober 2006 ved en velbesøgt reception i klubbens lokaler på Svanholm Park. Der var gæster fra alle de “gamle” københavnske klubber og fra Ishøj og Albertslund, som også snart må henføres til den kategori og helt fra Herning kom de.

Landsholdsanføreren Frederik Klokker og faderen Peter Palle Klokker kom fra henholdsvis England og Kerteminde og DCF`s næstformand Thomas Kentorp hyldede jubilaren i en flot tale.
Særlig imponeret var Svanholm over, at 10 ud af 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Brøndby Kommune samt både tidligere og nuværende kommunaldirektør dukkede op og de så ud til at hygge sig.

Der var blandt de mange gaver en check fra hovedsponsoren Danske Bank på 5.000 kr. til start på klubbens legeplads, som er blevet nødvendig efter at klubbens medlemmer omsider selv er begyndt at producere børn.

Svanholm har udgivet et flot trykt jubilæumsskrift. Evt. interesserede kan få det ved henvendelse til Lars Hansen – kd.et1502888661il@hl1502888661 1502888661 1502888661

Der blev virkelig ved dette bord serveret cricketskrøner, der med årene har opnået en volumen, der gør den oprindelige begivenhed uigenkendelig. Godt at man ikke kan spole filmen tilbage

Fra vesre AB`s repræsentant Bent Rossen, dernæst landstræner Peter Palle Klokker, Allan From, KBs repræsentant Niels Bindslev, Svanholms næstformand Søren Henriksen, Jørgen Jønsson og forbundets repræsentant Thomas Kentorp, der holdt en flot tale til jubilaren.

Flere billeder