Se på Sair Anjums sammenbidte ansigt, som bærer præg af slagkraft og koncentration

Se på Sair Anjums sammenbidte ansigt, som bærer præg af slagkraft og koncentration

Tidligere landsholdspiller Sair Anjum den store ”batter”

De to vestegnsklubber Albertslund og Taastrup kom virkelig for alvor i kløerne på den hårdtslående tidligere landsholdspiller Sair Anjum, Svanholm, som for nogle år siden mest gjorde sig som en hurtig og farlig åbningsbowler for Svanholm og det danske landshold.

Nu om dage bowler han slet ikke, flere eksperter fortæller, at han for nogle år siden skulle prøve at ændre sin kastestil, og dette forsøg ødelagde åbenbart hans kastning, som han nu nærmest har opgivet. I stedet for har han nu koncentreret sig om to ting- i det private læser Sair til læge, hvor han snart forlader Danmark, og tager til Australien for at gøre et semester færdig ”down under”.

Men inden da, fandt Sair lejlighed til i denne weekend at blomstre og springe ud i fuld flour som gærdespiller ved i to kampe for Svanholm.2, med sit meget offensive gærdespil smadrede boldene ud til højre og venstre i de to kampe mod henholdsvis Albertslund (31 på 14 bolde) og mod Taastrup (55 på 27 bolde) med mange pragtfulde og hårde slag, som fløj om ørene på de stakkels vestegn-spillere fra Albertslund og Taastrup. Det er fair at udnævne ham som ”man off the match” i begge omtalte kampe.

Begge kampe var både seværdige og livlige- mod Albertslund i går, hvor Albertslund først lavede 123 for 7 med en veloplagt  A. Javed som scorede 45 på 48 bolde, Svanholm.2 overgik denne score på kun 14 overs, og kampen mod  Taastrup i dag var lige så underholdende, om end den var noget mere kold med haglbyger og kolde fingre til markspillerne- Taastrup scorede 155, som på forhånd lignede en vindertotal, men Sair Anjum mente noget andet, og ”klaskede” 55 ud på 27 bolde og Svanholm.2 passerede den relative høje score i den 17.over. Forståligt nok var der en del drop i dagens kamp hvor der var små 5 graders varme, som i blæst og kulde føles som frostvejr, og nok var med til at give følelsesløse ”gribefingre”.

Weekendens store spiller i den danske Twenty20-division 2. Sair Anjum Svanholm, der betegnede viser dagen cricketvejr  med vinterhætte

Weekendens store spiller i den danske Twenty20-division 2. Sair Anjum Svanholm, som betegnende viser dagen cricketvejr med vinterhætte

I begge Svanholms sejre, var det de 3 spillere Sair Anjum( 31 og 55), Mati Malik 34+ og 50+) og Sahadat Riaz(36+ og 27+), der dominerede med godt og offensivt gærdespil. Men også de 3 gærdespillere fra Taastrup –A. Ahmed (40), A.Khan(55 på 34 bolde) og A. Shahzad (41) fulgte godt med. Hos Albertslund var som nævnt A. Javed, oven på i gårdsdagens kamp.

De to hold Taastrup, der havde grund til at være tilfreds med med deres spil og vinderne Svanholm siger pænt tak for kampen

De to hold Taastrup, der havde grund til at være tilfredse med med deres spil og vinderne fra Svanholm siger pænt tak for kampen

Disse resultater gjorde at Svanholm.2 blev en klar vinder af Twenty20-2.division-øst, uanset hvad der sker i sidste spillerunde.

Jørgen Jønsson