-Det er vores sæson i en nøddeskal. Vi tabte Aftab Ahmed, da han havde 25 – han endte med 57x og han spillede Nørrebro sejren i hænde.

Denne lidt triste konstatering kom fra Skanderborgs Per Rasmussen efter at holdet havde tabt i næstsidste over til Nørrebro og nu er isoleret i bunden med 2 points – og kun 3 kampe tilbage til at nå op til nærmeste Husum, der har 6 turneringspoints.

Med udsigt til regn skar dommerne kampen ned til 2 x 35 overe og det viste sig rigtigt, idet regnen kom snart efter kampen var slut. Holdene scorede stort set samme antal points (174/9 – 175/7) som de gør i en 50 overs kamp og det ser man tit. Peter Grünwald var med igen for Skanderborg, men pådrog sig en skade ved gærdet og var ikke med i marken. To kampe på to dage med 58 points på førstedagen var for meget for den for tiden i London baserede Grünwald. Lejf Slebsager dukkede op på Skanderborgs holdopstilling, så holdet så faktisk ikke så tosset ud ved den lejlighed, men gevinst gav det altså ikke.

Svanholm slog et afbudsramt KB-hold med 8 gærder. Markspillet med i hvert fald seks oplagte drop fordelt ligeligt på de to hold var ikke en elitedivision værdig. Spillerne har i hvert fald ikke brugt sommerferien til at marktræne.

KB`s 142 så ud til at blive meget kindre, da 8 var ude for 98, men tiulbagevendte Søren Vestergård droppede en nem skier på linien fra den senere topscorer John Møller (37) og så samlede KB sig en rimelig score på 142 sammen.

Svanholm battede som skulle holdet nå et tog og brugte 23 overe til at passere for 2 gærder. Vestergård førte an i tempoer som åbner (41) og Svanholms australier Scott O