IMG_0438  Der er opstået en ny tradition i Køge for et stort skolestævne den 12. september. Traditionen er opstået på grund af en lille fejl på en hjemmeside. I 2012 afholdt Køge Kricket Klub et stort skolestævne for skolerne i Køge. Stævnet blev en stor succes med mere end 150 deltagende elever. De deltagende skoler skulle melde sig til via en hjemmeside på skolernes intranet. Efter stævnet glemte den web-ansvarlige at slette opslaget om skolestævnet. Det resulterede i at der igen i år var en skole som gik ind og tilmeldte hold til stævnet den 12. september uden at lægge mærke til at stævnet allerede var afholdt i 2012. Stor var Jan Rasmussens overraskelse da han en uge før stævnet modtog en opringning fra skolen, hvor de spurgte om klubben var klar til at tage i mod 160 elever. Skolen var så begejstret for det første stævne at skolen havde valgt at melde alle skolen 4. og 5. klasser til det de troede var et nyt cricketstævne. Så fik Køge Kricket Klub pludseligt travlt. De tog kontakt til cricket-forbundets konsulenter og heldigvis kunne Mikkel Grøn godt træde til og hjælpe med at få stævnet op at stå selvom det var med kort varsel.IMG_0443

Klubben fik også hjælp af 5 dygtige junior idrætsledere som hjalp med at afvikle stævnet. Junior idrætslederne er en dele af Køge Kommunes skolesport program, hvor elever fra de ældre klasser får mulighed for at uddanne sig som idrætsledere med det formål at hjælpe de lokale idrætsforeninger.

Vejret drillede lidt, men eleverne var så engageret at der vist ikke var nogen som bemærkede at de småregnede en smule.IMG_0462

Arrangementet fik stor ros fra de lærere som deltog så der er god mulighed for at stævnet kan udvikle sig til en fast begivenhed. Der er opbakning fra skolerne, når en lille fejl kan føre til at 160 elever dukker op på Køge stadion for at spille cricket.