MCC kommer i morgen og spiller 4 kampe og Holland og Guernsey U.15-U16-U.17 spiller trekantturnering med start lørdag på Svanholm Park

Der er masser af international cricket på programmet de næste 8 dage på Svanholm Park.

I morgen mandag kommer verdens største klub MCC fra England med et udvalgt senior- hold, som skal spille de næste 4 dage mod et udvalgt dansk U.19/U.23-A-landshold, med start i morgen mandag den 6.juli kl. 11.00 en 40-overskamp. Tirsdag den 7.juli kl. 11.00 spiller de samme to hold en 50-overskamp, hvorefter begge hold afslutter deres indbyrdes kampe med en Twent20-kamp onsdag den 8.juli kl.11.00. Alle disse kampe afvikles på Svanholms græspitch.

MCC slutter deres Danmarksturne torsdag den 9. juli i Solvangsparken i Glostrup kl. 16.00 med en Twenty20-kamp.

Det har altid været spændende at følge hvilke MCC-hold, der kommer til Danmark. Kun i få tilfælde har vi været lidt uheldige med at den store klub sendte et hold, der lagde for meget vægt på, at det var en ferietur, medens det for det meste har været kompetente MCC-hold vi har haft fornøjelsen at møde.

Fra på lørdag den 11. juli kommer Holland og Guernseys U.15/16/17.-landshold og spiller mod det danske ditto i en trekantturnering.

Unge Nicolej Jørgensen får lejlighed til at vise sine evner ud over hans daglige akademi-træning

Unge Nicolej Jørgensen får lejlighed til at vise sine evner ud over hans daglige akademi-træning

Dette program er som følger:

Lørdag den 11. juli kl.15.00 DCF –U.15/16/17 mod Holland (20 overs)

Søndag den 12. juli kl. 10.00 DCF-U.15/16/17 mod Holland (50 Overs)

Mandag den 13. juli kl. 10.00 Holland- Guernsey (50 Overs)

Tirsdag den 14. juli kl. 10.00 DCF-U.15/16/17 mod Holland og Guernsey (Twenty20-kampe)

Onsdag den 15. juli kl. 10.00 DCF-U.15/16//17 mod Guernsey (50 Overs)

Alle kampe spilles på Svanholm Park

Det eneste cricketfolkene så må håbe på, er at vejret bliver næsten lige så godt, som vi har haft det de sidste 3-4 dage, blot med dette lille men, hvis vejrguderne vil skrue lidt ned for varmen, af hensyn til de spillere der stadig faster.

 

Jørgen Jønsson