På et velbesøgt møde i Tingbjerg offentliggjorde Copenhagen CC sine store visioner for fremtiden.

Københavns Kommune havde udarbejdet et ideforslag til et multifunktionelt klubhus samt til fornyelse af den eksisterende bane på Tingbjerg Idrætspark..

Arkitekt Peter Holst havde lavet et omfattende projekt, der blev præsenteret af ham og lektor ved Københavns universitet Richard Hare, der er medlem af et lokaludvalg i Tingbjerg-området samt af formanden for Copenhagen CC Sheick Saleem.

Der blev understreget, at de nye rammer ikke skal være en lukket klub for cricketspillere, men åbne op for forskellige sportsudøvere.

Det er Copenhagen Cricket Clubs vision at komme til at fungere som et multiprogrammatisk samlingspunkt i Tingbjerg, fortalte klubbens formand Sheick og fortsatte

-Vi vil henvende os til en bred målgruppe, som alle skal bidrage til en mangfoldig sportsklub og socialt samlingssted.

Det nye klubhus skal binde boligområdet, Tingbjerg Idrætspark og Utterslev mose sammen og fungere som en portbygning mellem Tingbjergs boligområde og de grønne idrætsarealer.

Banen skal drænes og der skal evt. etableres jordvarmeledninger i cricketbanen, som skal bidrage til husets energiforsyning.

Der skal også etableres net til inden- og udendørstræning  plus squashbane, to omklædningsrum og en foyer samt en søjleskov med flex-muligheder. Selv bygningen har to hævede niveaer. Fra topniveauet kan man følge cricketkampene.

Arkitekten slutter sit flotte ideprojekt med følgende;

-Vi vil skabe et positivt sted i Tingbjerg, der lokker både de lokale og besøgende.

-Vi vil åben for en mangfoldig brug af anlægget og klubhuset til sporslige og sociale aktiviteter.

-Vi vil skabe en let og åben portbygning, som forbinder Tingbjergs boligområde med cricketklubben til gavn for begge.

-Vi vil etablere et hævet ankomstplateau og balkoner på første sal, som henvender sig i alle retninger til optimal brug for tilskuere og andre sociale aktiviteter

Der var ikke noget at sige til at formand Sheick strålede af glæde, da han præsenterede projektet.

-De sagde, at det ikke havde nogen gang på jorden, at få en cricketbane og en klub herude. Det har vi nu – og nu gælder det næste skridt. De sagde, at man ikke kunne flyve. Det kunne man alligevel – og vi skal nok lykkes med det her….

Formanden havde trummet en masse honoratiores og folk for lokalrådet sammen. Også den indiske og pakistanske ambassadør var der. Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford ville også gerne have været der, men var forhindret.

-Men han stiller op til en særforestilling fortalte Sheick, måske ledsaget af nogen for projektets fremtid interessante personer .1-copenhagen og Husum og Boldt og Hauke 016

Klubhuset, der danner porten mellem boligområdet og cricketbanen

1-copenhagen og Husum og Boldt og Hauke 014

Copenhagens formand Sheick præsenterer projektet sammen med arkitekt Peter Holst og lektor Richard Hare

1-copenhagen og Husum og Boldt og Hauke 006

Sådan forestiller arkitekten sig, at klubhuset skal se ud

1-copenhagen og Husum og Boldt og Hauke 017

Området som man forestiller sig det, når det er færdigt

1-copenhagen og Husum og Boldt og Hauke 003Richard Hare præsenterer området. Boligområde i baggrunden – det nye klubhus danner indgangsparti

1-copenhagen og Husum og Boldt og Hauke 018

Og bagefter var der spisning – lavet af Sheicks kone

SN