KOLHUS01

Lars Flemming Boldt, Husum

I vest siden i dag var der to kampe i 1 division. Nørrebro er på dobbelttur og var lørdag i Kolding. Nørrebro var ikke i stærkeste opstilling, da de havde kun en kaster som kaster med fart, mens Kolding måtte undvære Martin Pedersen, der var på ferie. Kolding vandt lodtrækning og gik til gærdet. Trods manglende fart fik Nørrebro alligevel fat i Koldings gærdeside. Kun Christo Botma (49) og Steffan Langholz (51) fik en gærdestand på 84 og fik Kolding over 100 points. Kun  Kirkman og Vijay Kumar var ellers med til at bidrage til Koldings total på 177, da Koldings hale faldt sammen til Bhatti og var ude efter kun 43 overs.

Nørrebro fik en nogenlunde start til halvlegen, men ved 50 mistede de 2 gærder og et løb senere blev Ali (22) løbet ud, men Ali blev stående, hvilket udløste en kommentar fra Kolding. Situation kom ud af kontrol, da hele Nørrebro løb en på banen, mens dommerne tilsyneladende holdt sig passiv gennem hele episoden. Heldigvis blev gemyterne dæmpet og kampen kunne fortsætte. Kolding kom oven på med 7 Nørrebro gærder nede for 133, men Banaras og senere Bhatti fik Nørrebro ovenpå igen. Kolding havde nok begyndt at opgivet håbet, da Nørrebro kun manglede 12 for at vinde med 2 gærder i behold. Men en omrokering i kastningen gjorde at Maderi kastede Bhatti for 25 og kort efter tog sejren hjem med at kaste Ajmal ud som sidste mand. Til trods for intensiteten under kampen blev kampen afsluttet i en god atmosfære.

Nørrebro skal til Esbjerg i morgen, der kæmper for at holde sig i divisionen. Det bliver en interessant og nok også en intens kamp.

Længere sydpå var Albertslund på besøg i Husum. Husum var i næsten samme opstilling som i sidste uge mod Kolding. De startede ved gærdet på samme måde med en aggresiv Lars Flemming Boldt. Albertslund skal nok huske ham i fremtiden da han endte med at score over 50% af Husums points. Og de vil huske, da han havde 37, at han gav en kæmpe chance, men for mange kokke ødelagde maden. Han fik ellers kun støtte af Renald Buss (34) og anfører Jürg Krüger (14), da Hauke Müller f. eks blev kastet ud på første bold. Lars måtte have en løber på da han fik en forstrækning og kom slet ikke i marken. Lars blev grebet ud med 132 på kontoen da totalen var 218. Husum endte på 228.

Albertslund havde det svært da de begyndte at tabe gærder med jævne mellemrum. Husum var hæmmet af at Lars Flemming var skadet og to andre kaster kunne kun kaste med et skridts tilløb. Jaffar Butt (36) holdt stand i den ene ende, men fandt ingen varige partner før han slev faldt som sjette gærde ved 95.  Heldigvis A Amjad (43) trådt til og løftede holdet sammen med U Butt, men da han faldt til Hauke Müller ved 174, hvor man kunne skimte Husums total, løb gassen af ballonen og Hauke fik sidste mand Ahmed straks ben for.

Nørrebros nederlag betyder at de er lige med Husum op i toppen mens Koldings sejr giver holdet lidt luft fra bund striden.

PP