DSC_0196

Sådan ser Soranernes nye klubhus og træningsnet ud.

Så kom dagen – og den var ventet længe – da Soranerne kunne indvie deres nye bane og åbne deres nye klubhus på Gentofte Stadion. Det skete under passende former med taler af Gentoftes borgmester Hans Toft af DCF’s formand Thomas Kentorp og tak fra Soranernes formand Anders Rex Larsen.

Klubhuset er ikke stort, men absolut tilfredsstillende. Et stort opholdsrum, et lille køkken, depotrum og toilet. Omklædning foretages andetsteds. Der er to net med kunstgræs og en kunstgræspitch på midten og banen ligger smukt omkranset af træer og er lige så hyggelig som i de gode gamle dage, da Soranerne huserede i den øverste række blande andet takket være åbningsgærdet Frank Pearson, der ikke var til at få ud. Han var der naturligvis også (se billedet) blandt sammen med offspinneren fra dengang Jørgen Kofoed.

Der blev hvisket i krogene, at klubhuset havde kostet en lille million og træningsområdet og banen omkring det halve – altså en investering i cricket på mere end halvanden million. Formand Anders Rex Larsen var i sin tale passende ydmyg overfor doneringen og var sig også sit ansvar bevidst med henblik på, at der fulgte forpligtelser med, så man havde allerede kontaktet Ole Mortensen, der bor lige rundt om hjørnet med henblik på at få ham til at hjæle sig med at få noget ungdomsarbejde igang, men der var jo lig det med økonomien, som Rex fik fremhvisket.

Borgmester Toft forklarede, hvor Soranerne har måtte være uden bane og anstændige træningsforhold i så mange år. Utroligt egentligt, at klubben har overlevet. Det skyldtes, at stadionudbygningen havde vist sig at være en sådan kæmpe investering, at kommunen havde måttet tage de i etaper. Men man satsede ikke bare på de store og populære idrætsgrene, men også på de mindre, som måske kunne tiltrække ungdom som ikke var til de dominerende idrætsgrene.

DSC_0211

Her skal nok blive rart til sommer

DSC_0208

Borgmester Hans Toft, Thomas Kentorp, stadionformand Svend Sørensen og Anders Rex Larsen

DSC_0193

Under indvielsen afviklede Soranerne og KB II deres breddetwenty/20 med en sejr i sidste over til KB som resultat.Bagefter fortsatte Frem og Taastrup den sportslige underholdning.

DSC_0209

De to herrer Soranernes tidligere formand Flemming Balstrup og Frank Pearson har passeret de 80, men tager stadig turen til Sorø Akademi en gang om ugen, hvor de træner eleverne.