photo 6Akademisk Boldklub Cricket er udpeget som en af fire fyrtårnsklubber af Dansk Cricket-Forbund. Klubben arbejder med at involvere klubbens unge spillere som trænere og lave nye tilbud til børn i alderen 6-9 år. De unge trænere arbejder i denne uge med Sommer Cricket et sommerferietilbud i Gladsaxe kommune. Det er lykkedes at tiltrække 14 børn i alderen 6-10 år til tilbuddet. Børnene betaler 100 kr for 5 dages cricket træning. Børnene er aktive fra 9 morgen til klokken 15 om eftermiddagen, hvor børnenes forældre henter de trætte børn. De 14 børn som deltager er helt nye i forhold til cricket og det er en stor udfordring for de unge trænere at holde børnene beskæftiget. Børnene har allerede lært om “te-pause”, hvor der bliver serveret saftevand og kiks. Denne del af cricketspillet er meget populær. Det bliver spændende at følge om nogle af de børn som deltager i sommerferie aktiviteterne bliver så grebet af cricket at de efterfølgende vælger at gå til sporten.