Søndagens hovedbegivenhed var mødet mellem Svanholm og Glostrup på Solvangsparken. Hvis cricket var et hovedsport med tv dækning ville denne kamp blevet opreklameret til et slag mellem titanerne og hvis kampen var spillet for 1000 år siden ville banen være strøget af afskåret lemmer og lig. Det lyder da skrækkeligt men det er bare et udtryk for en kamp mellem to hold der begge virkelig ønskede at vinde og en kamp der først blev afgjort i den sidste over. Med andre ord vi fik en virkelig topkamp. Det eneste der ikke passede i billedrammen var vejret med regnbyger og afbrydelser og Glostrups bane der mod sædvanen ikke var blevet klippet op til weekenden. Det betød at de gode slag ikke blev præmieret efter fortjeneste og det eneste måde hvorpå en firer kunne scores var reelt set ved at slogge !


David Borchersens angreb sluttede – kastet af Z Shah

Svanholm vandt lodtrækningen og så at det ville være en fordel med at sende Glostrup til gærdet og sætte dem under pres da Glostrups gærdeside er ikke verdenens bedste. Glostrup åbnede med anfører David Borchersen og Anders Rasmussen, der begge gik frisk til sagen når de kunne. Glostrups pitch var langsom og det viste sig gennem hele dagen at den var svær at spille på end sædvanligt. Men ved scoren på 28 fik Svanholm et gennembrud da Borchersen blev kastet og det varede ikke længe før Anders Rasmussen og Aftab Ahmed fulgte efter. Peter Poulsen og Rasmus Kofoed fortsatte med at opbygge en toal og især Peter Poulsen dominerede scoringen. Rasmus havde ikke held med at ramme bolden så meget men parret var i kontrol og var det ikke for at Peter Poulsen gled og blev løbet ud ville Glostrup nok havde langt flere points på tavlen end virkeligheden var.


Peter Poulsen gled og blev løbet ud.

Kort efter blev Rasmus Kofoed grebet og hermed faldt Glostrups halvleg helt sammen fra 115 for 5 til 128 i den 44 over. Svanholms Shaun Gannon med sit spin tog 3 gærder for 10.

Nu ville man synes at 128 ikke ville være et problem men det blev sagt fra flere sider at Svanholm ville få problemer med at lave pointene og at Glostrup bestemt havde sin chance. Svanholm fik heller ikke en god start da Mickey Lund blev kastet ud med 10 på tavlen og det blev bestemt heller ikke bedre da Shaun Gammons pull shot på en af Henrik Hansens korte bolde røg direkte i hænderne på Anders Rasmussen. Zishan Shah kunne heller ikke indordne sig på et spil der krævede tålmodig på at score og han blev kastet ud af Ole Mortensen, der ved sin kontrol holdt den ene ende i et jerngreb. Mens Thomas Hansen holdt den ene ende fjernede Ole Mortensen først Mohammad Siddiq ved 42 og både Max Overgaard og James Moniz i den samme over og pludselig var Svanholm 57 for 5.


Ole Mortensen kaster Max Overgaard ud

Det var derved overladt til Thomas Hansen og Thomas Vestergaard at redde holdet. De så Ole Mortensen ud så han endte på sin 10 overs med at tage 4 for 13 hvilket er ganske imponerende. Glostrup måtte bruge Peter Poulsen som deres 5 kaster da Anders Rasmussen kunne ikke. Det lettede presset men alligevel var der en par chancer som gik tabt og det var først ved 115 at Glostrup fik Thomas Hansen grebet af keeperen. Så manglede Svanholm at lave 16 på 4 overs. Grænseslag var ikke på dagsordenen så pointene blev løbet med tætte situationer til følge. Da den sidste over startede manglede Svanholm 3 men det var Th.Vestergaard der skød sejren hjem på 3 sidste bold på en for kort bold fra David Borchersen. Så vi fik spændingen i en kamp med 2 næsten lige gode hold. Svanholm er stadig ubesejret, men der skal alligevel ikke så meget til før det kan gå galt. De to hold mødes i returkampen i sæsonens sidste weekend.


Det sejrrige slag fra Th. Vestergaard