Egentlig kom vi ikke nærmere afklaringen på, hvem der skal have medaljer, bortset fra at Skanderborg allerede har lagt sig klart på guldet. Der blev kun afviklet to kampe i elitedivisionen lørdag, hvor Herning havde Husum på besøg og vandt klart, medens Skanderborg i deres første kamp på dobbelt turen i København, nærmest legede ”børnehjælpsdag” mod Nørrebros på arrangørens dejlige bane. Undertegnede nød det gode vejr, når spændingen nu engang ikke var til stede. Om ikke andet fik man en nyhed, Nørrebro har skiftet formand. Den tidligere Sibghat Riaz, som vi vist ikke fornærmer ved at sige, at han ikke mere havde tid til at lægge nogle kræfter i bestræbelserne på at få foreningens klubhus til at blive færdigt og klart, således at hjemme-og- udeholdet kan få ordentlige omklædningsforhold og tillige et bad efter kampen. Den nye formand bliver den sympatiske og mangeårige Nørrebrospiller og træner Irfan Ali, der også fungerer som U.13.træner i DCF. Det bliver sandt for dyden ikke nogen let opgave for Irfan, at få klubben på rette kurs. Alt for længe har klubben ”sejlet” i deres egen sø, uden egentlig at have været interesseret i hjælp ude fra. Ingen tvivl om, at Irfan Ali vil blive en mere udadtil-formand, der i høj grad også får brug for hjælp ude fra hos forbund og andre cricketinteresserede. Selve kampen på Kløvermarken blev vundet klart af Skanderborg med 8 stående gærder – Nørrebro scorede 128 for alle på 40 overs med en flot kæmpende Amir Mahmood med 44 points. Bedste Skanderborgkaster blev legspinneren Christian Peck med 4 gærder for 17 på 8 overs. Anders Bülow tog 2 gærder for 9 medens unge Marcus Knapp virkelig fik muligheder for at udfolde sine talenter. I første omgang fik Marcus lov til at bowle, og selv om alle de afleverede 23 bolde ikke altid lå på pletten, fik han 2 gærder for 26 på sine bestræbelser. Man lagde også mærke til at holdets og landsholdets normale keeper Frederik Klokker, havde trukket sig meget tilbage i denne kamp, hvor han for det meste befandt sig i outfielden, og senere ikke kom til gærdet.

Sangeev Thas udnyttede sin store chance til fulde

Sangeev Thas udnyttede sin store chance til fulde

Skanderborg åbnede med unge Marcus Knapp og Sangeev Thas, og selv om Marcus gik forholdsvis hurtigt og blev grebet af Rizwan Islam, blev Sangeev hængende, og beviste, at han allerede er klar til at lave points også i elitedivisionen. Sangeev, der egentlig havde fået Frederik klokkers åbnings-tjans scorede 66 not out på 85 bolde, og fik således en fornem ”ilddåb” i Skanderborgs toporder.

Anders Bülow scorede 33 not out og Skanderborg vandt kampen med 8 stående gærder.

I morgen spiller Skanderborg mod KB på Peter Bangsvej, og hvis holdet vinder den kamp, er jyderne næsten sikre på at blive Danmarksmestre.

Svanholms Hassan Rashid slår en sekser

Svanholms Hassan Rashid slår en sekser

Svanholms 2.hold topper 1.division sammen med Kolding

I 1. division blev der lørdag afviklet to kampe Kolding vandt klart over KB.II, og på Svanholm Park besejrede Svanholm Esbjerg med 7 stående gærder.

Svanholms bane- tilstand var rent faktisk som de engelske, meget hurtig, Svanholms landsholdspiller Mads Henriksen havde om morgenen klippet banen så tæt, at alle spillere, der havde lyst til at spille rigtigt cricket, fik perfekte forhold, og på de afviklede 66 overs blev der også scoret sammenlagt 350 points, hvilket giver en gennemsnitlig score på 5,30, pr. overs.

Esbjerg battede først og lavede 173 for alle- M. Hadzimesinnovic 25, CB. Nielsen og Kasper Rubin scorede hver 23. R. Khan fra Svanholm tog 4 gærder for 28.

Man skal værge sig mere fra medspillerne end modstanderne. Svanholms Usman Akram rammes i hvad man kan kalde den nederste del af ryggen i et indstik

Man skal værge sig mere fra medspillerne end modstanderne. Svanholms Usman Akram rammes i hvad man kan kalde den nederste del af ryggen i et indstik

Da Svanholm kom til gærdet skete det med lyn og torden- de første 6 overs gav 60 points-det var i sær SH. Rashid, der slog boldene til højre og venstre og gav Esbjergspillerne grå hår i hovedet. Rashid scorede 53 på kun 36 bolde, og senere Mati Malik, der normalt spiller på klubbens 1. hold lavede 82 på kun 62 bolde. Dette festfyrværkeri blev afviklet på 24 overs, og det kan godt være, at Esbjergspillerne ikke åbenlyst syntes at det var så underholdende, men vi tilskuere, der på den ene side, nød at man også kan lave baner der helt svarer til de engelske forhold, og så samtidig ser noget godt og offensivt gærdespil, var blevet fornøjet.

Nu topper Kolding og Svanholm-2 1.divison.

Jørgen Jønsson