Begge klubber har fået afgørende forstærkninger

Undertegnede havde stort held med forudsigelserne for sæsonen 2012, og ramte stort set plet på alle områder. Jeg tager chancen endnu engang.

Jeg tror at Skanderborg bliver det nye mesterhold, skarpt forfulgt af KB. Derimod bliver der nok flere bejlere til bronzepladsen i år. De regerende mestre Svanholm, der har mistet flere af deres bedste spillere, bliver nok nødt til at kæmpe om denne plads sammen med blandt andet Glostrup og Herning. Sidstnævnte, som har afleveret begge brødrene Pedersen- Michael og Carsten- har jeg måske bedømt lidt for optimistisk, men mon ikke Udviklingskonsulent Lars Hedegaard, hvis han ellers kan holde sig skadesfri, kan administrere både de gamle og unge på holdet, så godt, at de ikke kommer i nedrykningskategorien.

Netop hvad angår nedrykningsspørgsmålet, bliver der nok en meget

hektisk kamp mellem klubberne Esbjerg, Ishøj og Kolding.

Ovennævnte er et tørt konkret bud på de overordnede placeringer i den danske elitedivision. Efterfølgende nogle betragtninger hvorfor mine spådomme eventuelt skulle gå i opfyldelse.

Frederik Klokker scorede årets første CenturySKA-HER00-438x355

Som omtalt, ville det være meget overraskende, hvis ikke guldkampen kommer til at stå mellem Skanderborg og KB. Begge hold er blevet væsentligt forstærket på meget afgørende vitale pladser.

Skanderborg har ikke alene fået tilgang af brødrene Pederse

n fra Herning, men hvad der er nok så afgørende er, at Frederik Klokker har lagt sin udenlandske internationale karriere bag sig. Han gjorde et fornemt comeback til dansk turneringscricket i weekenden ved at score årets første century i pokalkampen mod Herning. Selv om Frederik ikke er anfører på holdet, kommer især de unge til at nyde godt af den erfaring og rutine, han har erhvervet sig de sidste 10 år i in

ternational cricket. Der hviler naturligvis holdets anfører Rizwan Mahmood en del på hans brede skuldre. Holdet indeholder så mange muligheder, at man kommer til at tænke tilbage på AB og Svanholms gamle stortid, hvor det ikke var nemt for en anfører, at dele sol og vind til alles tilfredshed, når man har et så velkoordineret og bredt hold. Vi hilser i øvrigt Søren Kirk et stort velkommen tilbage i dansk elitecricket.

KB har fået tilgang af en tidligere ”Cricketkonge” og to CricketbrødreDSC_0272-438x366

Det andet favorithold KB, som nu styres af den spillende træner Aftab Ahmed – den tidligere cricketkonge af Nørrebro- hans afgang er nok en lidt vemodig for klubben, men også forståligt. Aftab har valgt nye udfordringer, og det skulle være nu, så er KB helt afgjort også den største udfordring at vælge. Klubben har fået tilgang af de to talentfulde

brødre Zishan og Hamid Shah, og med den spillende træner og disse to spillere,

har holdet fået tilført en meget sprudlende gærdeside, hvor også Yasir Iqbal har gjort det fremragende de sidste par år.

Svanholm har været ude for en større ”åreladning”1684-nkchsjwhex_24042013173049

Sidste års Danmarksmester Svanholm har været ude for noget af en ”åreladning”. Ikke kun de to brødre Shah, men også holdets tidligere uundværlige anfører Bobby Chawla, der nu slår sine folder ude i Australien med stor succes- han nye klub har med Bobby som træner for første gang i klubbens historie vundet flere seniormesterskaber i det distrikt han spiller. Ligeledes må Svanholm foreløbig undvære Zameer Khan, der er i England, og Jim Moniz ” Vores hold består i år af en blanding af ungdom og mere erfarne spillere, men jeg mener at vi stadigvæk vil være et yderst konkurrencedygtigt mandskab” udtaler den nye anfører Taha Ahmed. Vi må så håbe, at det forsmædelige store nederlag til KB i pokalkampen i weekenden, var en enlig svale.

 

Glostrup proklamerer at flere af ”oldboysspillerne” vil remplacere i år

Glostrups unge bærende gærdespiller Shehzad Ahmed forventes ikke at være klar til sæsonstarten, men meldes dog i bedring efter sin knæoperation, og er nu i genoptræning og kan måske forventes at være klar i anden halvsæson. Rasmus Nielsen har skulderskade, og Peter Poulsen har meddelt, at han prioriterer lidt andeledes i år, hvor familien kommer i første række.

Dette indebærer, at klubben i nogle kampe, vil ”grave” nogle af de gamle frem. Vi kan i flæng nævne Steffen Langgaard, der efter Peer Jensens skade der åbenbart holder ham ude, bliver en af elitedivisionens ældste deltagere, David Borchersen, der nu ikke er så gammel, men alligevel er røget med i skuffen over de gamle! Også spillere som Martin Jensen,Søren Jensen Michael Jeppesen har givet tilsagn om at hjælpe holdet igennem sæsonen. ”Vi har fået tilgang af Svanholms tidligere spillende træner Paul Johnstone samt Bilal Safdar, som er af pakistansk afstamning, men har boet i Portugal siden han var 7 år” siger Steffen Langgård.

Som det ser ud, må det i denne sæson komme til at hvile meget på de to landsholdsspillere Aftab Ahmed og Bashir Shah, hvis klubben skal op i ”top 3”.

Esbjerg har gennemgået et lille generationsskifte. Det ser ikke ud til at Peer Jensen kommer helt over sin knæoperation lige med det samme, og Klubben har også miste

r Claus Hansen, der er gået til Herning, og ikke mindst Martin Pedersen, der naturligt nok er tilbage i Kolding

”Det bliver et svært år for Esbjerg, hvis mål må være at forblive i elitedivisionen siger Jacob Rubin, det bliver et år hvor de nye skal lære, og de gamle i form af Henrik Øre, Kasper Rubin, Atif Jamal, der er kommet fra AB, og mig selv sagde hunden, skal trække det store læs”.

Det virker som om, at Ishøj i år har i sinde at bryde traditionen om, at klubben er DCFs ”elevatorhold”, hvor man det ene år vinder 1.division, og det andet rykker ned fra Elitedivisionen. Lad os håbe at Asmat Ullah og kompagni gør noget ekstra i de

nne sæson. Man kunne passende starte med at gå noget mere op i markspillet, som er en af de grene i cricketspillet, der er nemmest at blive bedre i, hvis man er lidt energisk.

Herning bliver i år styret af DCFs udviklingskonsulent

Slut på Lars Hedegaard

Slut på Lars Hedegaard

Der er ingen tvivl om, at Herning vil blive ramt mærkbart af de mistede brødre Michael og Carsten Pedersen til Skanderborg. I stedet har Folmers tropper engageret udviklingskonsulent Lars Hedegaard til at lede slaget både på og uden for banen. Her får Lars hjælp af brormand Morten Hedegaard, som er anfører og allrounder på holdet. For at tilføre det nye Herning-mandskab endnu mere rutine har holdet fået tilsagn af et Mogens Christiansen-comeback, og ovennævnte 3 personer, sammen med Jacob Larsen og Troels Thøgersen, skal bidrage en masse ting til den øvrige unge del af truppen.

”I det store og hele er målsætningen på holdet, at vi skal have det sjovt sammen, men vi satser også på at spille en god gang cricket, samtidig med at vores målsætning med at få flere af klubbens unge talenter med omkring holdet og at det forhåbentligt, vil resultere med en top-5-placering” udtaler Lars Hedegaard.

 

Kolding bliver et interessant bekendtskab i Elitedivisionen

Peder Pedersen kastes ud

Peder Pedersen kastes ud

Redaktionen har forgæves forsøgt at få en kommentar af Koldings ”altmuligmand” Peder Pedersen, om hvad han forventer af klubbens første sæson i landets bedste række, så vi forsøger selv at fremkomme med en bedømmelse. Kodeordet vil være, man skal ikke gå hen og undervurdere Kolding. På en god dag tror jeg holdet kan true de fleste, oprykningsgejsten har sikkert ikke lagt sig, og en god gammel mental styrke krydret med de gode spillere som klubben vitterlig har, gør holdet til dette års ”Dark Horse” i rækken. Klubben har fået en ny spillende træner Mitchell Smith fra Australien, der bliver noget for ham at leve op til fra sidste års eminente Luke Bateman, der suverænt toppede 1.divisions gærdeliste. Martin Pedersen er kommet tilbage til sin fødeklub efter et enkelt år i Esbjerg, og tiden er nu inde til at han må overtage rollen som en af de bærende på holdet både med bat og bold. Han ligger efter min mening ikke langt efter en landsholdsplads, og gode præstationer i år vil helt sikkert gøre, at man ikke kan komme uden om Martin, til de internationale opgaver.

Det bliver spændende om redaktionens forudsigelse rammer lige så godt som sidste år, eller om kritikkerne vil komme stormende til efteråret med en udtalt efterkritik.

Jørgen Jønsson