Det danske landshold får nok at se til i Dubai

Det danske landshold får nok at se til i Dubai

16 deltagere i to grupper spiller i tiden 15 til 30.november 2013.

De sidste bulletiner fra ICC, omkring Twenty20-kvalifikationsturneringen i Dubai i tiden 15-30.november gør bestemt ikke turneringen mindre interessant.

Som tidligere nævnt, deltager 16 hold, og Danmark er i pulje med Afghanistan, Bermuda, Holland, Skotland, Kenya, Nepal, og New Papua Guinea.

De sidste meddelelser fortæller også, at der går 6 ud af de 16 hold videre til det endelige World Cup i Bangladesh i 2014.

Uden at gå alt for punktlig ind i de noget ”snørklede” ICC regler, skal det alligevel bemærkes, at der foruden, at 6 hold går videre, faktisk, i næsten hele turneringens varighed, vil være en vis spænding, som reglerne er udstukket.

Selv om man ”kun” bliver nummer 4 eller5 i puljen, vil der stadigvæk være en chance for at kvalificere sig til det endelige World Cup i Bangladesh, fordi man i den sidste del af turneringen spiller ”cross-over-matches”. Dette ikke understreget for at gøre det danske hold til en af favoritterne til at komme mellem de sidste 6 nationer, men lige så meget for de eventuelle cricketinteresserede, der går med planer om at tage til Dubai i november. De mennesker, kan vi således love masser af kampe, og oven i købet mindst 7-8 stykker, hvor det danske hold er involveret.

Jørgen Jønsson