Glostrups old boys vandt for første gang

 

Glostrups old boys sikrede sig i aftes på Svanholm Park den første aktie i Sherry de Therry-pokalen, da holdet vandt slutstævnet arrangeret af Forty Club for de københavnsk/sjællandske old boys.

 

Tidligere har Svanholm (to gange) og Køge fået deres navne indgraveret på – hvad vi da godt kan kalde – sølvtøjet.

Glostrups vindere. Fra venstre: Alex Olsen, Michael Andersen, Steffen Langgård. Bagest fra højre: Steen Thomsen, Carsten Mikkelsen, Henrik Bjerregård, Stig Hammerhøj og Michael Olsen

 

Glostrup vandt også den københavnsk/sjællandske række og erhvervede sig derfor en kamp mod toèren i rækken – Køge- om nævnte pokal. Glostrup havde megen spas og skæmt ud af, at de kunne klare sig uden deres herre og mester Ole Roland, der plejer at sørge for dem. Han havde åbenbart ment, at det var vigtigere at være holdleder for landsholdet i Malaysia.

Glostrups sejr var ret sikker – stort set alle mand blev trukket efter de tilladte 25 points. Køges Søren Sørensen, der er yngre end Lejf Slebsager, der har gjort come back på landsholdet med succes mod Tanzania efter 11 år, og som plejer at skabe skræk og rædsel blandt old boyserne med sin stadig kvikke kastning, kunne altså ikke få rædslen frem i de garvede glostrup folk så meget, at han kunne få deres efterhånden beskedne skalpe.

Formand Kentorp overrækker pokalen til Glostrups anfører Stig Hammerhøj

 

Glostrup vandt med noget i retning af 145-85, mens Svanholm med noget mindre cifre sikrede sig 3. pladsen mod KB/Soranerne med flere.

 

Stifteren, initiativtageren og arrangøren Ole Christiansen var der selvfølgelig også

 

DCF`s formand Thomas Kentorp var både dommer og pokaloverrækker og takkede Fortys tidligere præsident Ole Christiansen for pokalen og initiativet med at samle fortyspillerne på Sjælland ikke blot en, men to gange om året.

De fire old boyshold samlet efterfølgende

 

Efter kampene samledes de fire hold til en hyggelig gang spisning – og det er jo ikke det mindst vigtige, når man er nået op i den aldersgruppe.

 

SN