Horsens CC fik sin onsdag.

 

 

782

Arbejdet  med at anlægge kunstgræspitch  er i gang i Horsens. Ovenpå et tromlet lag grus lægges stenmel, der tromles og derefter en “shockpad” og endelig den grønne kunstgræsmåtte. Horsens-formand Kiruba Siva og hans søn følger anlæggelsen.

 

Horsens Cricketklub har ikke kunnet spille hjemmekampe i to år. En meget vanskelig situation for klubben, der har været ved at koste den livet.

Det skyldtes, at Horsens kommune nedlagde en velfungerende rødgruspitch på Horsens Firma Idræts anlæg for at flytte den ned i den anden ende af området af hensyn til amerikansk fodbold, der så ikke ville være der alligevel.

Det kunne have været OK, men den nye rødgruspitch (til kokusmåtte) lavede kommunen med sand !!!!! under rødgruset i stedet for grus. Det betød, at der intet opspring var i pitchen. Bolden kunne knap nok komme op i ankelhøjde..

Det gik så vidt, at Horsens formand Kiruba Siva for  nogen tid siden måtte meddele kommunen, at han så sig nødsaget til at lukke den ellers velfungerende klub, hvis pitchen ikke blev erstattet med en kunstgræspitch, som kravet er nu om stunder. Ingen klub med ungdomshold kan i længden leve med, at skulle spille alle sine kampe ude og ikke at have en pitch at træne på. Og for en klub i provinsen, der hver gang den skal spille kamp skal køre mere eller mindre langt naturligvis endnu mere uholdbart.

 

779

Et vue udover  Horsens Firma Idræts anlæg mens der lægges nyt grus på.

 

Horsens Kommune ved, at Horsens CC er velfungerende med en masse unge mennesker i hallerne, så den gav sig og med meget kort varsel er der nu etableret en kunstgræspitch. Det er sket på et tidspunkt, som ikke kan anbefales, men det skulle være nu ifølge kommunen. Ingen bane har godt af, at der køres med tungt materiel i en våd november.

Det var glade folk fra Horsens. Kiruba Siva og Ole Schauman, der kunne følge arbejdet med den nye pittch.

Ialt seks klubber har i år fået kuinstgræspitche, nemlig Albertslund, Copenhagen CC, Glostrup (på bane 2), Viborg (der også har fået nyt træningsanlæg), Fredericia og til sidst Horsens.

Hvidovre og Glostrup har fået renoveret/nyanlagt træningsbåsene med kunstgræs og Albertslund er ved at få det gjort i disse dage..

De er kun tre klubber tilbage i Danmark, der fortsat spiller på kokusmåtte, nemlig Frem, Aarhus og nye Sønderborg.

Efter turneringrsglementet vil ingen af dem kunne rykke op i 1. division, så længe de ikke har en kunstgræspitch.

SN

795

 

Horsens-formand Kiruba Siva med søn og Ole Schauman følger arbejdet med at sømme kunstgræsset fast i græsset.

003

Og her er Albertslund ved at få renoveret sit træningsanlæg med kunstgræs og nye måtter